Gør forholdet farligt - og få mere sex

Sexologklumme: Der er nødt til at tilføres noget spændende, nyt og gerne småfarligt i mellem mand og kvinde

Foto:Shutterstock.com.
Foto:Shutterstock.com.

Forleden var jeg inviteret til en lille, intim damefrokost af Gyldendals forlag at møde den karismatiske Esther Perel, der på sin Europa-turné også gæstede København.

Esther Perel blev med et slag verdensberømt, da hun gav sin første TED-talk på baggrund hendes arbejde med, hvorfor begæret har det med at forsvinde ud af selv de kærligste parforhold.

Ifølge tilknytningpsykologien så har barnet både brug for en tryg favn, hvor barnets nervesystem kan falde til ro og for så at søge ud at undersøge verdenen og opleve spænding og fare, for derpå igen at kunne søge hjem til den trygge havn og finde sikkerhed og ro inden i, indtil trangen til eventyr lokker igen.

Denne sunde vekselvirkning mellem det trygge og det farlige fortsætter livet igennem. Således også når det gælder vores seksualitet.

Paradoksalt nok, er problemet med de danske ægteskaber, ifølge Perel, den megen vægt, vi lægger på tryghed og kærlighed. Disse ting er vi, måske, verdensmestre i at skabe og vedligeholde i de danske familier.

Esther Perel satte tankerne i gang hos Ekstra Bladets sexolog. Foto: estherperel.com.
Esther Perel satte tankerne i gang hos Ekstra Bladets sexolog. Foto: estherperel.com.

Men - og der er et stort MEN. Vi har også verdensrekord i skilsmisse. Ikke mindst i børne-familierne. Hvad er det, der sker?

Alle har jo de bedste intentioner. Men 'spændingen', det eventyrlige og det følelsesmæssige inden i os, der især for kvindernes vedkommende, styrer sexlyst, bliver lige så stille kvalt inden for hjemmets fire kærlige vægge.

Flirter med alle andre
Interessant er det, at man kan se en kvinde, der på ingen måde gider sin mand seksuelt og viger tilbage ved den mindste kækhed fra hans side, stor-flirte med kunder, kolleger, Netto-drengen og andre.

Hvordan kan det være, at hun hjemme kun identificerer sig med rollerne som mor og partner i familiefirmaet, mens hun, så snart hun er ude af døren, bliver til et erotisk, legende menneske igen?

Perel peger på den måde vi organiserer vores liv. Alt fantasi, kælerier, ømhed og begejstring er rettet mod børnene. Hun fortæller at, forskellen på det stadig forelskede par, og det par, hvor erotikken er slukket, kan ses blandt andet i lufthavnen.

Det 'erotiske' par sidder tæt på hinanden, fletter fingre eller lige giver den andens skulder et klem og de smiler til hinanden - hen over børnene - når øjnene mødes.

Hos det 'slukkede' par, sidder børnene gerne på skødet af mor/og eller far, der hele tiden rører, kæler og kysser barnet. Ikke på partneren.

Perel provokerede ved at udbryde:

- Hvad sker der lige for kvinderne i de vestlige lande? Gjorde vi os frie af de lænker samfundet, og mændene satte på os, og vandt vi retten til egen krop, seksualitet og til at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet, blot for at vende frivilligt tilbage og tage lænkerne på - denne gang for børnenes skyld?

Det er et provokerende statement. Men jeg ser altså en vis sandhed i det. Hvis der så 'bare' kom noget virkeligt godt ud af det. Men hvad hjælper det, at vi opgiver al 'voksen-liv' og kærestetid sammen for at give det til børnene, hvis vi på den måde kvæler vores parforhold, og det hele alligevel ender i kedsomhed, frustration - og skilsmisse?

Hvem vinder på det? Ikke børnene i hvert tilfælde.

Vores børn får SÅ meget kærlighed og opmærksomhed, ikke mindst vores tid og service. Vores egen barndom ligner jo noget fra Oliver Twist til sammenligning. Tænk at man som ni-årig var nødt til selv at cykle til springgymnastik eller endda måtte gå den lange vej, fordi forældrene mente, at det var for farligt at cykle til træning. Jeg er da vist aldrig blevet kørt til nogen frtidsinteresse - ikke engang under isvinteren i 1979.

Nyt liv - grib chancen
Så - vi skal måske til at se på vores familieliv - og på vores parforhold med andre øjne. Der er nødt til at tilføres noget spændende, nyt og gerne småfarligt i mellem partnerne for, at vi ikke keder os erotisk sammen.

Det er ingen vej uden om - det er indbygget i vores psyke. Vi har brug for tryghed ja, men vi har sørme også brug for at vove os lidt ud og finde spænding for ikke at dø seksuelt.

Det mere eller mindre åbne parforhold er en af de løsninger, som moderne familier tyer til. Swingerklubber, dogging (sex på rastepladser), bollevenner, sex-ferier, fetish-fester, legetøj, japansk bondage, sex-dating, trekanter, firkanter, you name it. Der bliver mere og mere af det. Vi keder os faktisk hurtigere i vores parforhold end nogensinde.

Ofte tyer vi til de nemme løsninger, som måske ikke altid er så velovervejede eller vendt grundigt med partneren.

Vi synes jo, at vi har lov. Vi har jo brug for gnisten for at føle os i live. Det er sandt. Disse muligheder kan være rigtigt gode, men ofte går den erotiske energi stadigvæk ud af huset, væk fra partneren - ikke tættere på ham eller hende.

Det kræver sin mand eller kvinde at holde gnisten i live. En weekend-tur hvert halve år er da en begyndelse, men slet ikke nok. Det er i hverdagen, at vi skal begynde at gøre det interessant at være hinandens. Ofte tror vi, at vi kender vi hinanden godt, men hvor godt kender du egentligt til din partners indre liv. Hvor intime er I reelt?

Ved du, hvad der får hendes hjerte til at springe et slag over, hvilken erotisk oplevelse - i detaljer - der er printet ind i hendes krop og sind som den mest overvældende nogensinde?

Har du givet dig tid til at undersøge, hvor følsomt hans øre er for din bløde tunge, de våde lyde og dit hede åndedræt?

Altså på denne her side af sidste sommerferie?

Det er steder, I kan begynde at genvinde intimiteten med hinanden. Det kræver ro og dedikeret tid, hvor børn, mobiler, tablets mm. er forment adgang.

I kan jo lægge ud med at sætte lås på soveværelsets dør denne weekend og aftale, at I mødes og kæler eller hvisker hemmeligheder, mens sommeregnen falder udenfor i den lune sommeraften. Bare en halv time. Har du lyst?

Bliv inspireret af Esther Perel her

Tre tips: Sådan får du mere og bedre sex

7 fejl alle laver i faste forhold

HERUNDER SEXPERT-TV: Farlig fornyelse booster forholdet

SEXPERT-TV: Forny dig i sengen

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.