Gør ham til din superelsker

Er der plads til forbedring i sengen? Så følg sexologens råd

Sexpert-tv: Sådan bliver du superelsker

-- Over artiklen her relateret Sexpert-tv: Sådan bliver du hende drømmeknald --

Din mand er da o.k. i sengen. Der er ikke noget galt som sådan. Men du ved også, at han godt kunne blive bedre, hvis han bare lige gjorde som Peter eller Bent ...

Det kan være svært at oplære sin partner uden, at det virker kontraproduktivt og sårer ham. Sexolog og parterapeut Signe V. Bentzsen giver dig her nogle tips, så du kan gør din nuværende elsker til din bedste elsker nogensinde.

Begynd med at se ind i dig selv:

Det er meget svært for andre at læse dine tanker, og hvis du ikke engang selv er klar over, hvad du har brug for, hvordan filan skal din elsker så kunne vide det?

Vi har det med at tro, at hvis bare vi møder den rette mand eller kvinde, så falder ALT på plads; livet bliver en dans på roser, og jorden skælver under os, hver gang vi mødes i et kys.

Men tilbage i virkeligheden har vi fundet ud af, at selvom han virkelig er en dejlig og følsom (og stærk og fræk og ...) elsker, så ved han ikke alt.

Der mangler ofte bare lige den sidste lille krølle, for at sex med ham - eller hende - bliver fantastisk.

Men det er ikke helt så enkelt som at udfylde en ønskeliste og så overrække ham den. Det ville faktisk nok få den modsatte effekt på din elsker. I hvert fald hvis han får oplevelsen af, at han ikke slet gør noget rigtigt, og det kan han hurtigt nå frem til, hvis listen ser for lang og omfattende ud. Så lister ville jeg liste mig uden om.

Man begynder det hele et helt andet sted. Du skal finde ud af, hvad du selv har brug for. Nogle gange kan det være rigtigt svært at sætte fingeren på for kvinder. Ofte er det noget så ukonkret som 'mere passion', 'mere nærvær', 'mere følsomt forspil.'

Lav listen for dig selv, og tag så fat i hvert ønske og find ud af, hvad der ligger i det. Du kan f.eks. forestille dig, at du er filminstruktør, og nu skal du få dine skuespillere til at udvise 'mere passion', så tilskueren virkeligt tror på det. Hvordan ser scenen ud? Hvad gør han helt konkret? Hvad gør du selv?

Det skriver du ned. Gå bare og tyg lidt på det, så du får alt med.

Timing
Når du synes, du har helt fat i, hvordan 'mere passion' skal gøres, så er du klar til at give det videre til din partner.

Og her er timing og finfølelse vigtige. Hvorvidt det er smartest at hviske ham dine ønsker i øret under sex, eller om der skal lidt rødvin og fortrolighed hen ad fredag aften til, ved du bedst selv.

Men lad ham vide, at denne forandring/forbedring/fornyelse er en ny opdagelse for dig også. Lad ham vide, at det er en ny erkendelse og viden om dig selv og dine behov, som du glædeligt og fortroligt deler med ham.

Pludselig er I i samme båd; denne viden er altså ny for jer begge to. Nu kan I gå på opdagelse i, hvad det kan - sammen. Det er ikke længere noget, han ikke duer til, men noget I undersøger sammen.

Mens I har sex, er din feedback er selvfølgelig vanvittigt vigtig. Giv ham pointers undervejs i form af 'ja, ja' eller vellystige lyde, der opmuntrer ham. Efter sex kan du bruge den klassiske 'feedback-model': Ros, plads til forbedring (inkl. forklaring/uddybning) og så stor ros at slutte af på.

Sådan bliver du superelskerinde

Prøv dette, og kvinder vil æææælske dig..!

Bliv endnu bedre i sengen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?