'Kage og cunnilingusdag? Not on my watch!'

Klumme: Glemte du at fejre kvindernes erotiske festdag forleden?

Sexpert-tv fra arkivet: Signe lærer Tomas at slikke fisse.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Den store guide til at give hende oralsex --

Hvis 8. marts er Kvindernes Internationale Kampdag, hvor de politiske sejre fejres og nye mål sættes, så er 14. april tænkt som kvindernes gastroerotiske festdag.

Lørdag var Cake&Cunnilingus Day. Og det er den blevet udråbt til ud fra den formodning, at alle kvinder har en sød tand, ligesom de elsker at blive serviceret oralt.

Ja, det er nogle kageglade kvinders svar på Bof&blowjobdag, som i sin tid var kødbegejstrede mænds svar på Valentinsdag.

Det betyder, at mænd verden over oppede sig gevaldigt og bagte hendes favoritkage eller smuttede til bageren efter den mest syndige sag, der er at finde i montren.

Men først efter han havde givet hende et lille godmorgen-skat-slik mellem benene.

Reaktion
Denne klummeskribent, der har en kæreste med veludviklet smag for alt med sukker, forsøgte sig med nogenlunde den fremgangsmåde på den tømmermændsplagede, på grænsen til alkoholforgiftede, kvinde.

Hendes reaktion kom prompte:

- Kage og Cunnilingusdag? Not on my watch!

Og det havde hun flere argumenter for:

Hun vil klart helst have de ting fuldstændigt adskilt. Først og fremmest ingen fisseklik med mad i munden - og for en mand, der har været til bøfogblowjobsfest på bordel, hvor der synkront blev serveret blæs og bøf, forstår jeg behovet for ikke blande de to behov sammen.

At hun så ydermere helt generelt anser oralsex som en smule overvurderet, kan skyldes mine manglede evner i det departement.

Og så hader hun, når ting bliver iscenesat på en kunstig måde, hvor der er spilleregler og forventninger om ydelser og tjenester og modydelser. Hun hævder således, at hun vil blive mopset, hvis jeg møder med op med roser på hendes job på Valentinsdag.

Jeg er med hende noget af vejen. Planlagte overraskelser på baggrund af påtagede sociale (medie-)konstruktioner er anstrengende, og derfor er dage som bøf&blowjobdag og kageongcunnilingdag måske mere til skade end gavn.

Det skal ikke forhindre mig i at skrive om det næste år.

Sexperterne - 13. mar. 2017 - kl. 22:41 Derfor vil mænd ikke røre og slikke

Sexologen: Sådan slikker du hende
Jeg har nu ikke helt tænkte mig at føje min kæreste på alle planer. På et eller andet tidspunkt i løbet af den kommende tid mander jeg mig op (hvilket ikke sker for tit) og forsøger at udføre de orale tricks, som min kloge sexpert-kollega Signe V. Bentzen har udarbejdet:

Vis at du har tid, rigtig god tid. Kvinder har generelt svært ved at slappe af og tage imod og derfor er din attitude supervigtig.

Signaler at du har al mulig tid i hele verden, og sørg for, at hun ligger godt. Kys og berolig hende og lad hende vide, at du gør dette her, fordi du nyder at slikke hende.

Læg ikke ud med at sprede alt, hvad der spredes kan. Begynd i stedet med at kysse og nusse HELE kønnet. Læg fx din kind imod de lukkede kønslæber, og giv hele underkroppen et langt kram.

Efterhånden som hun slapper af og nyder, vil de ydre kønslæber svulme op og hendes køn vil åbne sig som invitation til at komme tættere på.

Du skal stadig ikke lave 'sprederen', men bruge hænderne til at lægge pres på hendes skatkammer.

Forstår du: hele området mellem venusbjerg, lår og anus er en stor erogen zone, og det elsker at blive holdt om og trykket med stor flad hånd, håndryg eller hagen. Når hun begynder at presse sig op imod dig, kan du introducere hende for tungen.

Nogle kvinder kan lide langsomme, dybe slik, nogle kan lide de små hurtige. Nogle skal have dem i cirkler, op og ned eller fra side til side. Prøv - og bed hende klemme din hånd når det føles bedst.

Men giv hende god tid, så hun kan mærke ordentligt efter. Når 'stilen” er lagt, og du kan mærke, at hun virkelig nyder det, så bliv ved og ved og ved.

Ikke noget med at vise, at du også kan alt muligt andet. Hvis hun er på vej til orgasme, skal du blive ved med at gøre præcis det samme, indtil hun kommer.

Bonustips:
Mange kvinder kan godt lide at blive fyldt ud, imens de bliver slikket. Du kan enten bruge et par fingre, eller hvad du nu har ved hånden. Undersøg om hun foretrækker at blive fyldt helt ud (eller rettere ind), eller om der bare lige skal være noget i begyndelsen af skeden.

Nogle kan bedst lide, at der er bitte-små bevægelser, andre at der er lange/dybe stød. Prøv dig frem. Lyt og mærk, hvordan hun reagerer eller spørg. Men - giv hende god tid til at mærke efter, hvad der er bedst.

Sexpolitik

Ifølge cakeandcunnilingusday.com, der kalder sig den officielle hjemmeside for festdagen, blev konceptet præsenteret i 2006 af den kvindelige pornograf Ms. Naughty.

I et blogindlæg skrev hun dengang, efter at have hørt om nystiftede Steak&BJ-day, et opråb om at få en Cake and Cunnilingus Day - ud fra den simple idé, at kvinder fortjener en dag. hvor de kan få lov til at spise alt det kage, de har lyst til, og få slikket så meget fisse, som de ønsker:

For Ms. Naughty er sagen klar og med tydelig seksualpolitisk sigte:

'Kage og Cunnilingusdag handler om at slå et slag for nydelse, den handler om, at kvinder kræver ligeret til at nyde i sengen - og i køkkenet. Så gør det - spis kagen uden skam og få din partner til at slikke din fisse. Det er vejen til ægte nydelse.'

Og hun har jo en pointe al den stund, at mange undersøgelser peger på, at kvinder får mindre oralsex end mænd:

Uretfærdigt: Flere mænd end kvinder får oralsex 

Hver anden dansker dyrker næsten aldrig oralsex

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen