Kvinde - sådan får du lyst til mere sex

Kvinders sexdrive har det med at forsvinde i hverdagen - men sexologen hjælper med at finde den frem igen

Kvinders lyst er meget tæt forbundet med kvinders følelsesliv, forklarer Bentzen. (Foto: shutterstock.com)
Kvinders lyst er meget tæt forbundet med kvinders følelsesliv, forklarer Bentzen. (Foto: shutterstock.com)

Er du lidt mat i sexkoderne, og drømmer du om et sprudlende, festligt sexliv, hvor lysten bruser i dit blod? 

Så har sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen udarbejdet denne lille guide, som hjælper kvindens lyst frem i lyset.

Måske bliver Flibanserin, oprindelige udviklet som et middel mod depression, godkendt til behandling mod manglende sexlyst hos kvinde i USA. Men medicin er en sidste udvej, mener Bentzen. I stedet skal man fokusere på kvindens livssituation og prioriteringer, hvis man vil skrue på lystknapperne.

Potensmedicin kan nu også fåes til kvinder. (Foto: Daniel Roland/AP) Samfund USA godkender Viagra til kvinder

Mange kvinder vil nikke genkendende til, at lysten til sex kan ligge på et meget lille sted. Jeg hører jo rigtigt ofte kvinder i min konsultation erklære, at sex er det absolut sidste, de tænker på. Kvinders verden er fuld af praktiske gøremål og sociale arrangementer, motion mm, og i modsætning til mænd glemmer kvinderne sex. Mænd er godt hjulpne til lyst pga. deres højere testosteron-niveau, som betyder, at de oplever sexlysten som et reelt behov på niveau med tørst eller søvn.

Kvinders sex-drive har det altså med at forsvinde, når de giver hverdagen for meget plads og glemmer at aktivere deres lyst kontinuerligt

Selv om du ikke blevet født med en høj sexintelligens, er der alligevel ting, du kan gøre for at få en bedre sex-iq. (Foto: shutterstock.com) Sexperterne Sådan træner du din seksuelle intelligens

Erogi-coachen anbefaler blandt andet: Vælg noget mad, der virkelig vækker dine sanser, og som du synes er sensuelt. For nogle er det fyldte chokolader, for andre er det østers eller en saftig frugt. (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv Få weekendsex på en hverdag

Fantasien
En måde at komme i gang med at få mere gang i lysten er ved at stimulere fantasien. Måske har du læst ’Fifty Shades,’ og måske oplevede du, at når du sad der i metroen og lod dig gribe af det spændende forhold, som udfoldede sig mellem Anastasia og Mr. Grey. Måske oplevede du også, at der sket noget i din krop.

Kvinders lyst er meget tæt forbundet med kvinders følelsesliv. Så hvis du kan indleve dig i fx at være midt i en farlig, lækker romance, så tror din krop, at der virkeligt sker for dig og så går den i gang med at pumpe blod ned i klitoris og svulme legemerne i hele dit køn. Du vil opleve at det dunker og bliver varmt og du bliver måske endda lidt våd.

Hvis du er mere visuel orienteret, kan jeg anbefale, at du tjekker nogle svenskeren Erika Lusts film ud. Det er lækkert produceret porno for kvinder og par. 

Hvis du tillader dig selv at forsvinde ind i et sexet univers bare fem minutter om dagen, så forhøjer du dit sex-drive markant. Du kan jo betragte det som at tage din daglige ’sex-vitaminpille,’ når du læser erotika i toget på vej hjem fra arbejde eller kigger fem minutter på lækre mennesker, der har sex. 

Se det som sex-meditation. Det er en måde at styre sindet til at dreje sig omkring temaet sex i stedet for at være optaget af huskesedler, madpakker og venindernes problemer.

Sexperterne TV: Derfor orker mænd ikke mere sex

Dans
En anden måde at komme i bedre ’lyst-form’ er at bruge og træne din krop mere lyst-fokuseret. Yoga og dans er to motionsformer som er rigtigt gode for vores lyst. Begge handler om at komme godt ned i kroppen.

Dans alene, på hold eller endnu bedre med din partner, får din krop til at opføre sig mere sexet. Kroppe kommer simpelthen i ’forførelses-modus,’ når du giver dig hen til rytmerne og til din partner.

Er du alene, så sæt det musik, du elskede at danse til, da du var yngre. Det vækker ofte den bitter-søde melankoli og længsel. Længsel er godt. Det får dig til at længes efter kærligheden og romantikken. Hvis du lytter til disse impulser, vil du begynde at opføre dig mere romantisk overfor din partner - og det smitter. 

Har du ikke en partner ved hånden, så tillad dig selv at være romantisk overfor dig selv. Kæl for din krop, lad din vide, at du elsker den, forfør dig selv med søde, lækre ord. Lad safterne flyde, mens du fokuserer på det allermest lækre, sanselige, erotiske, sexede du kan komme i tanke om. (Hvem sagde Brad Pitts ryg i ’Thelma & Louise’?).

Mange sexproblemer løses bedst ved, at man ser på hele livssituationen, mener sexologen. (Foto: shutterstock.com) Sexperterne Piller er ikke løsningen på dine sexproblemer

Træning
Bækkenbunds-øvelser dagligt er også en god måde at holde dig både saftig og stærk på. Prøv at lave dem med lukkede øjne og lav dem meget langsomt, så du både mærker hvordan det trækker sammen omkring klitoris, ved skedeindgangen og i numsen.

Du kan fx gøre det, når du har tisset af på toilettet på jobbet eller hjemme, hvor der nu er mest fred. Brug bare fem minutter på dem, og du vil opleve et meget vågent og levende køn. For når du spænder op og langsomt slapper af, så pumper du en masse blod igennem.

Den øgede blodtilførsel vækker hele dit forplantningsapparat, som tror, at NU sker der noget. Hvis du tillader det og med lidt øvelse vil det gøre dig mere lysten og klar til sex.

Der er flere måder at lave bækkenbundsøvelser eller knibeøvelser på. Bækkenbunden er i virkeligheden en masse muskler, der ligger i lag rundt om din skede, urinrør og endetarm. Den sørger for, at dit underliv ikke falder ned i bunden af dig, og musklerne sørger for at lukke af for urinrør og endetarm, så du ikke er utæt.

For at fange de muskler, der sidder bagerst, skal du gøre som om, du holder på en prut. For at ramme de forreste kan du prøve, om du kan klippe strålen over, når du tisser. Musklerne omkring skeden aktiveres, hvis du forsøger at nærmest suge skeden opad.

Ved at fokusere på det, du mærker foregår i din krop, så bliver du dygtigere til at fordybe dig. Det kan med tiden blive en lille lystfyldt mindfulness-stund.

Observer og nyd uden at dømme. (Foto: shutterstock.com) Kys & kærlighed Zen og kunsten at vedligeholde et sexliv

Først når der er problemer få udstyret til at fungere, begynder han at reagere og søge hjælp - og han kan ikke altid forbinde det, som sker i hans liv, med det, som sker med hans pik. (Foto: shutterstock.com) Sexperterne Her er dine tre største sexproblemer

Først når der er problemer få udstyret til at fungere, begynder han at reagere og søge hjælp - og han kan ikke altid forbinde det, som sker i hans liv, med det, som sker med hans pik. (Foto: shutterstock.com) Sexperterne Her er dine tre største sexproblemer Sexperterne Sådan hænger opvask og erektioner sammen

SEXPERT-TV: Sådan bevarer I passionen

 

4 kommentarer
Vis kommentarer