Kvinde - sådan kommer du over den første store kærlighed

Selvom du har en kæreste, kan du sagtens hænge fast i din eks. Bliv dine dårlige vaner kvit - i tre trin

-- Over artiklen her relateret Sexpert-tv fra arkivet: Kom over din eks --

Kærlighed er en svær størrelse. Især når man hænger fast i Den Store Kærlighed - ham der vækkede din seksualitet og udvidede din verden. Manden, som alle dine senere kærester måles op imod, og som bare er blevet bedre og bedre med tiden.

Det betyder, at du sammen med din nuværende kæreste stadig hænger følelsesmæssigt fast i din fortidskæreste, og at du derfor ikke selv er den bedste kæreste, du kunne være.

Du hænger fast i fortiden som en dårlig vane, mener sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen:

- Jeg tror ikke, det handler om, at du hellere vil være sammen med din eks. Men han var måske en vigtig del af din overgang fra ung til voksen. Sådan en fast partner gennem de meget vigtige år bliver en slags psykologisk, maskulin halvdel. På alle måder var I to, der blev voksne sammen.

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Halvdel
Det betyder, at selv så mange år efter er han på en måde din maskuline halvdel, mener Bentzen.

- Den repræsentation i dine drømme og i din vågne bevidsthed kommer nok aldrig til at stoppe. Men du kan bruge det positivt ved at tænke på det som, at du kan 'tale' med en anden, mere maskulin side af dig selv og dermed få et mere nuanceret svar på mange af de ting, man kommer til at bakse med livet igennem.

Ifølge sexologen Bentzen er det først et problem med denne optagethed af din betydningsfulde eks, når uvanerne kommer ind der, hvor du stalker ham på facebook:

- Vi kan blive besat af mange ting, og det kræver faktisk ikke særlig mange gentagelser, før vi kan tilegne os en dårlig vane. Som fx at snacke for meget om aftenen, snooze for mange gange om morgenen eller pille os i skægget hele tiden. Det går stærkt.

- Irriterende nok er uvaner rigtigt uvillige til at gå væk igen. Nogle eksperter siger, at det tager 20 dage at bryde en vane. 20 dage hvor man ikke tillader sig selv at udføre de handlinger, man ved er dårlige for en. Efter de 20 dage skal man stadig være på vagt og holde godt øje med sig selv. Og belønne sig selv hver dag, man får styret sig selv udenom.

Benzten er mere radikal:

- Jeg vil faktisk sige, at de næste 200 dage skal man hver aften evaluere, hvorvidt man har holdt sig på måtten for at være sikker på, at det ikke sniger sig ind ad bagvejen en dag, hvor man er lidt træt og tænker 'Herregud nu kan jeg godt styre det. Jeg kan da lige kigge...'

Det kan føles umuligt at komme videre. Men man gør det. (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv - 21. jan. 2015 - kl. 09:40 Så lang tid tager det at komme over eks'en

Tre trin
Derfor skal du begynde med - 1. trin - at tænke lidt over din intention, mener Signe V. Bentzen:

- Hvorfor vil du gerne lægge dit stalkeri på hylden, og hvad vil det give dig at bryde fri af det? Betro dig om dit problem, og hvad du har sat dig for, til en god veninde, som kan hjælpe med at lytte og holde dig til ilden ved at spørge ind til, hvordan det går fra tid til anden.

I 2. trin gør du det vanskeligere for dig selv at tjekke ham. Bloker hans og hans families sider. Så han ikke dukker op i dit feed, og så du ikke hele tiden får lyst til liiige at se, hvad der sker.

I 3. trin skal du tilgive dig selv. Ja, du og store gamle flamme er så tæt forbundne i dit psykologiske univers, nærmest som man ville være med en tvilling, så det må føles lidt som en amputeret arm ikke at have ham som en levende del af dit liv. Men du har ham, og alt du har brug for inden i dig selv.

Begynd at bruge det konstruktivt i stedet for at skamme dig eller bekæmpe det. Men få styr på din stalking. Den del får dig bare til at føle dig uværdig og skamfuld.

Forholdet til eksen kan være for godt

Det er vigtig at have et godt forhold til sin eks - især hvis der er børn involveret - men det kan også blive for godt.

Det fremgår af en undersøgelse publiceret i 'Social Psychological and Personality Science.'

Det canadiske studie peger på, at følelser for eks'en er meget mere relevante for et forhold, end forskerne tidligere havde regnet med.

Eks'en kan i bedste fald forhindre det nye forhold i at blomstre og i værste fald ødelægge det. Endda viser det sig, at varme tanker om eks'en er en markør for, at det nuværende forhold fungerer skidt, ligesom et skidt forhold er en markør for varme følelser for eks'en.

Sådan undgår du bøvl med eks’en 

Studiet blev foretaget af tre omgange over seks måneder med 123 mænd og kvinder, der rapporterede om hver fase af deres nuværende forhold, den følelsesmæssige forbindelse til eks'en og deres tanker om andre forhold.

I de forhold, der blev forværret med tiden, var en øget længsel efter en ekskæreste betydelig - og ikke bare en generel længsel efter en ny partner. Med andre ord: Når en persons nuværende forhold blev mindre tilfredsstillende, skiftede begæret til tidligere elsker.

- Folk trækker på følelser for en eks, når de føler et behov for at blive bekræftet, siger Stephanie Spielmann ifølge canada.com.

Studiet peger på, at nostalgi kan spille en rolle som en måde at romantisere fortiden: En slags selvtrøst i en tid med stor følelsesmæssig turbulens.

Se også: Derfor er du besat af din eks

Se også: Dating-ekspert: Derfor skal du ALDRIG være venner med din eks

5 kommentarer
Vis kommentarer