Mere nærvær - færre sexperimenter, tak

Vilde sexhistorier kan få os til at tro, at vores eget sexliv er kedeligt, mener sexolog, der kommer med sin opskrift på fantastisk sex

COLOURBOX
COLOURBOX

Med udgangspunkt i interview med tre danskere, som er trætte af ekstremsex, proklamerede vi ’ Hurra for almindelig sex’ forleden.

Samtidig spurgte vi vores læsere, om de synes, der er for meget fokus på avanceret sex i medierne. Og om hvordan deres eget sexliv er.

Her fremgik det, som du kan se under artiklen her, at flertallet - og især kvinder - ønsker mindre fokus på ekstremsex i medierne. Ligesom det også ser ud til, at de fleste har et ganske hyggeligt sexliv, uden de vilde eksperimenter. Og er glade derved.

Ifølge udøverne giver erotisk asphyxiation en berusende følelse og meget mere intense orgasmer. Nogle holder en pude over ansigtet, andre lægger hænder over mund og næse, så er der dem, som klemmer på halsen. De avancerede og øvede kan finde på at bruge halsbånd og lignende. (Foto: colourbox.com) Sex & samliv Kvælesex er kun for kendere

Vi spurgte sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen, hvad vi skal lægge i de tal:

- Først og fremmest tror jeg, at en del mænd grundlæggende misforstår, hvordan kvindens seksualitet hænger sammen. Jo tættere bånd, jo dybere samtaler og følelsesmæssig fortrolighed og tillid, jo mere vil hun synes, det er spændende at afprøve ’grænserne’ med ham.

Se også: På slaveskolen bliver pigerne lykkelige

- Men helt generelt er det min opfattelse, at kvinder - og også mænd - ikke orker at høre om alt muligt, de skal leve op til: trekanter, pigesex, swingerklubber, s/m og æggende undertøj. Det, de derimod gider høre om, er ting, hvor de føler sig lidt hjemme. Noget de kan spejle sig i.

- Vi vil gerne høre om ting, som vi kan identificere os bare lidt med. Vi vil gerne høre om, hvordan ’rigtige’ mennesker føler, og hvordan sex føles varm og uanstrengt, siger Signe V. Bentzen, der tror, at mange har et fejlagtigt billede af, hvor vildt naboens sexliv er.

Sex & samliv Hjælp - vi er alt for perverse

Selv om vi jo egentlig ikke orker hænge i lysekronerne eller bruge flere timer på rollespil, når vi når frem til fredag aften, efter ungerne er lagt, så går mange rundt og er lidt små-misundelige på ’de andre’, som vi mistænker har meget vildere (og bedre) sex end os selv.

(Foto: Jørgen Sperling) Sexperterne Det ønsker vi af sexåret 2013

- Men det rigtigt gode sexliv handler ikke om at skulle udføre alle mulige tricks. Det gode sexliv handler om at være på bølgelængde med hinanden, at være nysgerrige og have lyst til at gå på opdagelse med hinanden. Det rigtigt hede sex er jo der, hvor det virkeligt svinger imellem parret.

Tillid
Det grænseoverskridende sexliv handler jo ikke nødvendigvis om ’at nu tager vi sgu på swingerklub!’. Der, hvor sex for alvor bliver en ’farlig’ spændende leg, er, når vi udforsker den tillid, vi har til hinanden, mener Bentzen:

Se også: Kvinder: Her er vores voldtægtsfantasier

- At få det for alvor til at kilde i maven og kønsdelene handler rigtigt meget om, at ’nu har vi en hemmelighed sammen.’ Vi skubber først rigtigt til vores egne grænser, når vi stoler på hinanden. Det drejer sig langt mere om at vove os ud på opdagelse i det følelsesmæssige og mentalt pirrende rum, vi skaber, når vi har sex sammen, end det handler om særlige ting, man skal udføre.

Se også: Alt for meget kinky sex alle vegne

- Det vilde sker der, hvor parret oplever, at de to har et helt unikt fælles rum. Den der sindssygt hede sex er jo der, hvor vi hvisker ting til hinanden, som ingen andre skal vide, og hvor vi giver hinanden tillid, nydelse og opmærksomhed, der slår det, vi tidligere har turdet give andre. Uanset hvilke handlinger vi udfører, så handler den frækkeste sex altid om tillid og om at være maksimalt tilstede og nærværende med hinanden.

Toilet
Bentzen mener, at ekstrem eller vild sex ikke uden videre kan defineres. For nogle vil det være ekstremt at have sex på firmaets toilet, for andre er det vildt at gøre det på gulvet i soveværelset. For nogle er det ekstremt bare det, at man taler om sex offentligt, og for andre skal sex dyrkes i det fri. Hvad der er ’ekstremt,’ er meget individuelt.

Se også: Tantrasex reddede vores forhold

- Jeg havde et par siddende i min sofa, hvor han syntes, at deres sex var dødsygt og ordinært. Men da jeg spurgte ind til, hvad de laver, så kom det frem, at de både har videofilmet hende og lagt det op på et sex-site og haft deres bedste ven hængende i telefonen for at snakke om, hvordan vennen skulle med ind over, imens de havde sex osv. Og jeg kender mange, hvor analsex er en helt fast del af deres rutine.

Sex & samliv Jeg vil være slavetøs 24/7

- Men det er dejligt at høre, at så mange synes, deres sexliv også er hyggeligt, som det fremgår af afstemningen. Det vigtige er, at de fleste hellere vil høre om noget, de kan spejle sig i, end noget de skal leve op til. Hvad det så end måtte være, siger sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen, som du kan få gode sex- og samlivsråd af ved at skrive til hende her:

Signesbrevkasse@eb.dk.

HVAD MENER DU? Fokuserer medierne for meget på det ekstreme? Og tror du også, at alle andre har et vildere sexliv end dig?

'Sex er en stor del af den, jeg er, og behovet skal dækkes, for at jeg er til at være i stue med,' fortæller Heidi. (Arkivfoto: colourbox.com) Sexperterne Læserne: Sådan er vores sexliv

0 kommentarer
Vis kommentarer