-- Herover relateret Sexpert-tv fra arkivet: Hvor går din grænse for monogami? --
Jeg bli'r så traaat.
Jamen, hvorfor dog det, lille pus? tænker du måske.
Det skal jeg sige dig: Jeg bliver så ind-i-mine-sexredaktørknogler-udmattet, når jeg opdager, at mennesker ude i virkeligheden opererer med noget, de kalder mikro-utroskab.
- Mikro-utroskab er en række af tilsyneladende små handlinger, der peger på, at man enten følelsesmæssigt eller fysisk er fokuseret på en person uden for parforholdet, som en såkaldt datingekspert Melanie Schiliing har udtalt.
Tanken er altså, at man skal holde øje med partnerens (og sin egen) på overfladen helt uskyldige adfærd (og tanker), som altså kan være tegn på, at man faktisk er utro - eller i mindste er på vej dertil.
Her følger seks tegn på mikro-utroskab - som i min optik altså slet ikke er utroskab, men blot udtryk for, at du er et levende og seksuelt væsen:
Flirt
På jobbet flirter du med ham den høje, mørke nede fra den anden afdeling: En kæk bemærkning der, et sødt smil henover kantine-buffeten, måske holder du endda hans blik et sekund længere end normerne tilskriver.
Muligvis ville din kæreste, hvis han var den jaloux og overvågende type, som optager det hele på video, kunne tolke det som en grænsebrydende adfærd. Men det er det ikke.
Det er en af hverdagens små glæder, som du ikke nødvendigvis tænker over, og som du heller ikke deler med din kæreste - og det er godt og fint, og som det skal være.
TV: Få sex med andre - uden at være utro
Blinke-smiley
Du er blevet tilknyttet et nyt projekt, hvor deltagerne er blandet på kryds og tværs. Michael er din kontaktperson, der udveksles mails og papirer i eet væk. Nu og da er tonen let og antager en små-flirtende, endda indladende stil, en blinke-smiley her og subtil dobbeltbetydning der.
Hvis din kæreste er en jaloux og overvågende type, som læser alle dine mails, kan han tolke det som mikro-utroskab og det, der er værre.
Det er det ikke, det er blot glidecremen, som får dagen til at køre lidt bedre.
SEXPERT-TV: Så lummer må du være
Facebook
En gammel ven, ja, flamme er ved at samle et hold af gamle dage til et arrangement. I skriver sammen på facebook.
Måske ryger der en lille flirt henover tasterne, en hentydning til svundne tiders gensidige tiltrækning, måske giver det en lille sug i maven. Selvfølgelig gør det det - du er forhåbentligt ikke lavet af sten.
Ja, det foregår i hemmelighed, al den stund du skriver på din egen personlige profil og ikke fra en fælles konto - og det er således uden din kærestes vidende.
Så tror du måske, at det er hemmelighedskræmmeri, som rummer tegn på snigende utroskab. Næ, du har bare et privatliv og en fortid.
Onani
Når du onanerer, tænker du ikke kun på ansigtsløse mænd, der tager dig, som du lyster - nogle gange er manden en, du kender, eller en du har set på gaden, som fik det til at kilde, da han forbi.
Det er ganske naturligt. Du er et menneske, et seksuelt væsen, som ikke går rundt i en osteklokke uden at observere verden omkring dig.
Ja, hvis din mand kunne se den indre video, du afspiller under de mastubratoriske udfoldelser, kunne han da muligvis godt blive stødt - men fantasierne er dine og ikke (nødvendigvis) udtryk for hverken intention eller handling.
Fest
Du er til fest. Du danser. Med flere forskellige mænd. Måske endda ham fra facebook. Lad os kalde ham Niels. Han har noget, en lidt gavtyveagig attitude, som er tiltrækkende. På dansegulvet holder Niels dit blik, trækker dig ind til sig i sjæleren. Det kilder lidt. Du flirter med ham og med tanken om at knalde ham.
Og det må du godt. For selvfølgelig bliver man tiltrukket af andre mennesker, også selv om man synes, at kæresten er den mest vidunderlige, kloge og sexede mand i verden.
Din kæreste ville sikkert blive jaloux, hvis han så dig der på gulvet med Niels, eller hvis han kunne læse dine tanker.
Det gør han så ikke. Det er nemlig din fest, dit liv og dine tanker.
Varmblodet
Ingen af disse ting er altså tegn på, at der er noget galt i dit forhold. Det er kun udtryk for, at du er et varmblodet menneske.
Masser videnskabelige undersøgelse viser, at de fleste mennesker oplever en faldende interesse for sex med den faste i det langvarige forhold, og at nye oplevelser og personer kan virke erotisk stimulerende.
Det er den såkaldte Coolidge-effekt, opkaldt efter den amerikanske præsident Calvin Coolidge, som under et besøg på en kyllingefarm angiveligt påpegede, at hanen havde en voldsom erotisk energi som følge nærværet af de mange forskellige høner.
Men ved at afvise muligheden for flirt og lysten til andre ved at rubricere det som en slags utroskab kan man forpeste forholdet:
Hvis du eller din kæreste tror, at der er noget galt i dit forhold, fordi du eller han tænder på andre, så har I for store og for urealistiske forventninger til det.
Så i stedet for at se de små og store flirterier som trusler, burde I omfavne dem ved at erkende, at det ukendte, det fremmede kan skabe en (livs-)gnist, som også parret kan varme sig ved.
Som den verdenskendte terapeut og forfatter Esther Perel har skrevet om i sine to bøger 'Mating in Captivity' (på dansk: Erotisk intelligens) og 'State of Affairs: Rethinking Infidelity,' skal par i langvarige forhold takle to modsatrettede kræfter. Trangen til sammensmeltning og lysten til frihed og eventyr.
Vi drages mod hinanden efter en større intimitet. Denne intimitet er så desværre også med til at mindske frihed samt fornemmelsen af kæresten som spændende, som mystisk. Mystikken er en væsentlig del af begæret.
Så en vis afstand, psykologisk, fysisk, gør, at man kan være sig selv og samtidig øge lysten til partneren.
'Instead of always striving for closeness couples may be better off cultivating their separate selves,' som Perrel skriver.
Det er faktisk helt ok, at du ikke deler alt med din partner, eller at du kan være tiltrukket af andre - og hverken du eller han burde se det som nogen form for utroskab.