Porno fucker ikke dit sexliv

Hænger lyst til stor variation i sengen sammen med porno..?

SEXPERT-TV CLASSIC: Orgasmeekspert: Skru ned for pornoen.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Porno fucker med din hjerne, mener ekspert --

Fucker porno med dit sexliv, fordi du vil have pornosex, men ikke får det?

Den påstand har forskere fra Australien set nærmere på i et nyt studie, der viser, at lige den sammenhæng ikke ser ud til at holde vand.

For nylig udkom et gigantisk metastudie, hvor der kunne konstateres en mindre korrelation mellem mænds pornobrug og utilfredshed med sexlivet. Det førte blandt andet til ovennævnte påstand.

Som Dan Miller fra James Cook University, Australien, der står bag den nye undersøgelse, siger:

- Med dette studie ville vi undersøge nogle af de mulige drivkræfter bag denne sammenhæng mellem pornobrug og tilfredshed. Nogle forskere på området forklarer sammenhængen med at hævde, at mænd ved at se porno bliver tilvænnet til at ville have/eller forvente den type sex, som de ser i pornoen.

- Disse mænd skulle så blive utilfredse med den sex, de oplever i virkeligheden, fordi den ikke lever op til pornoskabte forventninger.

Miller fortæller, at der er andre tolkninger, hvor pornobrugen sammenkædes med onani, så pornobrugen gør, at mændene masturberer mere, end de ellers ville have gjort, hvilket gør, at de er mindre liderlige efter deres kæreste.

Se også: Danskere: Sådan onanerer vi

Vaner
Millers hold af forskere undersøgte 661 heteroseksuelle mænds pornovaner og deres tilfredshed med sexlivet.

De skulle blandt andet angive, hvor enige de var i påstanden ‘jeg vil ønske, at sex med min partner er mere som i pornofilm. Og deres sexlyster blev undersøgt ud fra et spørgsmål om, hvad den ideelle sexpartner skulle gøre på en liste over 15 ting, såsom prøve forskellige stillinger, brugee sexlegetøj, tagee frækt undertøj på, og så videre. Jo flere ting, man ønsker på denne liste, jo mere vil med have ‘pornosex'.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 7. aug. 2017 - kl. 21:55 Ser din kæreste porno? Så er han sikkert utilfreds med jeres sexliv

Dette er resultaterne:

  • Mænd, der så mere porno, havde også en tendens til at melde om mindre tilfredshed med sexlivet.
  • Høj pornofrekvens var også forbundet med hyppigere onani og med en smag for pornoagtig sex i virkeligheden.
  • Der var ingen beviser for, at lyst til pornosex var forbundet med mindre glæde ved sexlivet - men der var en korrelation mellem øget onani og mindre tilfredshed med sexlivet.

Foto: Shutterstock.com Sex & samliv - 17. apr. 2019 - kl. 23:07 Teenagere bliver ikke fucked af porno

Dan Miller forklarer, at studiets data ikke gav meget belæg for påstanden om, at lyst til pornosex ødelægger noget.

- Selv om pornobrug var forbundet en større lyst til at dyrke forskellige seksuelle praksisser, der ofte vises i porno, var det ikke forbundet med seksuel utilfredshed. Faktisk peger studiet på, at porno kan have en positiv effekt på folks seksuelle tilfredshed ved at fremme interesse for større variation i sexadfærden.

- På den anden side peger data også i retning af, at pornobrug resulterer i mere onani, som så kan underminere tilfredsheden med sexlivet, lyder det fra psykologen Miller.

Som andre korrelationsstudier viser dette ikke noget entydigt om kausalitet.

- Det er muligt, at porno skaber en højere onanifrekvens, som så skaber mere utilfredshed med sexlivet. Men det kan også forholde sig omvendt, at utilfredshed med sexlivet øger solo-onanien, der gør, at man finder pornoen frem, forklarer Miller, der nu vil lave en undersøgelse, som følger folk over tid for at se nærmere på årsag og virkning.

Sex & samliv - 15. jun. 2017 - kl. 22:07 Nu tager vi den lige igen-igen: Porno er ikke skyld i impotens

Dansk
Tidligere har Dan Miller, sammen med danske Gert Martin Hald, vist, at langt de fleste mænd mener, at deres pornobrug har større positiv end negativ virkning på deres liv.

Deltagerne i alderen 18 til 73 udfyldte spørgeskemaet ‘Pornography Consumption Effects Scale', som kaster lys over pornoens negative og positive påvirkning af flere forskellige livsområder.

Deltagerne skulle med andre ord angive, om de mente, porno påvirkede dem i forhold til sexlivet, deres holdninger til sex, livet som sådan og opfattelser af - og holdninger til - kvinder og viden om seksualitet.

Her er nogle af resultaterne, der tegner et lidt broget billede, og som viser, at pornoens eventuelle negative eller positive effekt i høj grad hænger sammen mændenes forhåndsindstilling til pornografien:

  • 94 procent havde set porno i de seneste seks måneder. 84 procent kaldte sig jævnlige brugere. Og de fleste så porno 3-4 gange om ugen.
  • De mænd, der meldte, at de aldrig havde været faste brugere af slibrige sager, meldte om flere negative følger af deres forbrug.
  • Ældre brugere angav færre negative konsekvenser af forbruget, også når man kontrollerede for omfanget af forbruget. Omvendt angav de heller ikke signifikant flere positive følger.
  • Og som andre studier har indikeret har religion en betydning her. Religiøse mænd meldte om flere dårlige konsekvenser af, at de brugte porno, og det var endda uafhængigt af deres faktiske forbrug.

Forskerne konkluderer, at deltagerne i dette studie anså porno for at have markant flere positive effekter på deres liv end negative. Især tre områder af livet ser ud at blive positivt påvirket af pornoforbruget: Viden om seksualitet, sexlivet som sådan samt holdninger til sex.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 6. apr. 2018 - kl. 23:14 Ny undersøgelse: Derfor skal par se porno

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere