Sådan får hun mere lyst til sex

Sex. Begær. Liderlighed:Vi hjælper dig med at finde lysten frem

- Sexlysten hænger meget tæt sammen med selv-følelsen. Hvis du føler dig sexet og dejlig, så ligger lysten i dig. siger Bentzen. (Foto: colourbox.com)
- Sexlysten hænger meget tæt sammen med selv-følelsen. Hvis du føler dig sexet og dejlig, så ligger lysten i dig. siger Bentzen. (Foto: colourbox.com)

En buldrende ild, et brusende blod, en sitrende fornemmelse af livslyst, muligheder og en altfavnende liderlighed.

Det er det, der holder sortsynet og meningsløsheden på afstand.

Vi spurgte sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen om, hvad der hindrer denne livslyst, og hvad man kan gøre for at fremme den.

- En del mennesker føler sig faktisk ret pressede af al snak om, man skal have mere lyst. Selv gode ting kan gå hen og blive skidt for dig. Det er jo ikke meningen, at ideer om, hvordan du måske kan ændre nogle ting i dit liv, betyder, at du skal. Det er helt op til dig selv at have lige netop det sexliv, som er godt for dig. Det må ikke blive et endnu et ’krav’, som verden stiller til dig, siger Bentzen.

Foråret er en velkommen lejlighed til at gå sit mentale skab igennem. Sorter i de brugte indstillinger til kærligheden og partneren, mener sexologen. (Foto: colourbox.com) Sexperterne Gør dig klar til forårsforelskelsen

Lystdræbere
Hvad er typiske lystdræbere for kvinden?

- For mange kvinder er det netop det med presset. Når sex bliver noget, som de føler, de skal levere fx for at holde ’tingene kørende’ i parforholdet. Jeg hører ofte kvinder, som føler, at det er komplet usexet og ødelæggende for selv de mindste kim af sexlyst, hvis partneren anklager dem for at holde sex tilbage med vilje. Eller når det føles, som de bliver afpresset a la ’hvis du ikke besvarer min gnubben mig op ad dig lige nu med den rette indstilling, så bliver jeg fornærmet, vred eller sur.’

- Partneren gør det jo ikke med vilje - det er selvfølgelig, fordi vedkommende er helt vildt trængende efter at have sex med sin dejlige partner. Men det dræber desværre sexlysten fremadrettet, fordi sex bliver til noget, som sex slet ikke bør være; noget man gør for at undgå ubehageligheder, forklarer Signe V. Bentzen.

Læs:

Se også: Det tænder kvinder på (måske)

Hårdknude
Hvad er de typiske sexdræbere for manden?

- Det langt hen ad vejen faktisk de samme elementer for manden, fx hvis han har en kvinde (eller mand!), som afpresser ham følelsesmæssigt for sex.

- Det er jo derfor diskussionerne om sex så ofte går i hårdknude i et forhold. Jeg tror, at 60 procent af brevene, jeg får her i brevkassen, handler om ’balladen omkring sexlyst’.

- Men derudover er noget, der virkelig kan ødelægge det for manden, en sur kælling. En kvinde, der konstant er utilfreds med sig selv, sin mand eller bare livet generelt - det dræber sex-lysten hos selv den mest liderlige mand.

Læs:

Se også: Det vil vi have ud af sex

Hakker
Hvordan kan kvindens utilfredshed komme til udtryk?

- Hun hakker med ’Nu har du igen ikke givet Sofie-Amalie matchende sokker på’, eller hun brokker sig over sig selv ’jeg er også bare så fed og ulækker - se lige den røv. Øv hvor er jeg grim!’. Eller er bare utilfreds og forurettet over alt muligt og komplet ligegyldigt fx ’Det er også bare for meget, at den nye nabo ikke river gruset foran sit hus, når nu jeg gør det hver weekend.’

Læs:

Se også: Her er parforholdets værste fjende

Mere lyst
Hvad giver kvinden en grundlyst til sex, som vel er nøje forbundet med det, at hun føler sig sexet?

- Mens vi som partnere kan gøre noget ved sex-dræberne, er det faktisk meget lidt, vi kan gøre ved lyst-fremmerne. Sexlysten hænger meget tæt sammen med selv-følelsen. Hvis du føler dig sexet og dejlig, så ligger lysten i dig. Hvis du føler dig træt og uduelig, så er sexlysten tæt på nul. Så du er den, som er ansvarlig for din sexlyst - ikke din partner! siger Bentzen.

- Hvis du gerne vil have mere lyst, så bliver du nødt til at finde ud af, hvordan du får det bedre med dig selv og din krop. Måske har du for travlt og har brug for en hjælpende hånd eller noget mere tid alene, måske er du for hård ved dig selv, måske har du brug for mere tryghed eller omsorg fra din partner. Pointen er, at det er kun dig, der kan finde ud af det.

Læs:

Sexperterne Sådan får du mere sex i 2012

Sexlyst
Hvad er det typisk, kvinder har brug for at finde den sexlyst?

- En klassiker er jo kvinden, som kommer til mig og har brug for hjælp til at redde sit ægteskab, for hun har ikke særligt meget lyst til sex - og har sådan set ikke haft det, siden de fik de to børn og huset. Bortset fra ’sex-problemet’ er alt godt: hun elsker sin mand, sine skønne unger, huset og haven ser præcis ud, som hun havde drømt om, og jobbet er udfordrende og godt.

- Så hvorfor har hun ikke længere noget sex-drive? Fordi alt i hendes liv handler om ting, som foregår udenfor hende. Hun har simpelthen ikke tid til at længes efter ham, til at hendes krop føles så afslappet, at den kan føle lyst. Typisk er hun i gang alle vågne timer. Hun gør sjældent noget, ’bare fordi det er sjovt’.

- Hun glemmer at fodre sin livslyst, sit indre barn med nydelse. Hun gør masser af ting, som andre måske synes er vældigt spændende og morsomt, men hun får ikke givet sig selv de oplevelser og den omsorg, som hun har brug for, hvis hun skal kunne mærke glæden i sin krop.

Læs:

Mange af os har nogle gange lyst og nogle gange ingen lyst. Nogle af os har meget lyst, nærmest hele tiden, mens andre har småt med lyst det meste af tiden. (Foto: All Over) Sexperterne Så ofte skal du dyrke sex

Fodre
Hvad skal den fodres med, så hun kan mærke liderligheden bruse i sin krop?

- For mange kvinder er liderlighed altså ikke noget, der ’bruser’ spontant. De fleste kvinders seksualitet er langsom, meget langsommere end mænds. Hvor mænd kan: ’Se, en røv - nu står min pik og dunker og er klar!’, så er de allerfleste kvinder helt anderledes indrettede.

- Lysten bliver først langt senere i processen til en fysisk ting, som andre kan se eller mærke. Lysten er mere som en fornemmelse som fx du vågner om morgenen og har en følelse af, om det bliver en god eller mindre god dag. Og derfra kan du selv gøre noget for at gøre denne følelse mere eller mindre markant.

- Men du hopper ikke fra denne følelse til enten jublende lykke eller hamrende mismod. Det går langsomt, ikke sandt? Og sådan er det også for mange kvinders lystfølelse. Men det er klart, at en lækker mand, som dufter skønt, og som viser med al tydelighed, at hun er hans et og alt, er langt mere motiverende for kvindens sexlyst end ham den småsure i den plettede cardigan.

Læs:

Sexperterne - 16. nov. 2011 - kl. 16:02 Knald lidt mere - klynk noget mindre

Mandens lyst
Hvad giver så manden lyst til sex? Det mener Signe er nogenlunde de samme ting som kvinden: Livslyst og glæde.

Men for at få et andet blik på mandens lyst, spørger Signe V. Bentzen sin sexpertkollega Tomas, hvad der gør ham mere lysten:

- Jeg ved ikke, om jeg er som andre mænd. Men jeg kan fx godt have et begær efter min kvinde, selv om hun er sur, træt og uoplagt og bitcher over, der ikke er gjort rent. Men jeg gider så ikke at gøre det der ekstra for at tænde hende og sætte i scene, når hun går rundt og oser af bebrejdelse og ’hvorfor gør du/vi aldrig dit og aldrig dat.’

Læs:

Se også: Top 3: Det kan kvinder lære af porno

- Grundlæggende har jeg jo lyst til at gå ind i det der magiske, liderlige rum, som meget gerne kan vare en lang weekend, hvor lysten og sanseligheden sitrer under hver en handling, under hver en samtale og hver en leg. Og det kan den gøre, når hun er varm og åben og ukompliceret, når hun virker fri og modtagelig og ikke mindst liderlig, siger Tomas Roar.

- Når jeg mærker, at også hun har et begær efter mig - som jeg har et begær efter hende - så åbner der sig en smuk verden, fuld af hemmeligheder og muligheder, fuld af gensidig forførelse.

Se også: Gør hende glad - og få mere sex

Under overfladen
Så det, du siger, er, at din lyst ligger lige under overfladen hele tiden og bare skal have et stikord, så er den fremme i lyset?

- Ja, hun kan så være med til at holde den på det der dirrende dejlige sted lige under overfladen. Eller hun kan skubbe den ned i frustrationens kælder, hvor den så stadig lever, men i mere pikket og vred version. Hvis jeg bilder mig ind - med rette eller urette - at hun har afvist mig og mit begær efter hende, som er efter hende og ikke bare en tilfældig kvinde, så mister min lyst sin glans og bliver lidt mindre rummelig. Så bliver jeg mindre villig til at gøre det, som jeg ved, hun har brug for, siger Tomas Roar.

Læs:

Se også: Giv lyd, når I har lyst til sex

Hvordan
Hvordan kan hun vise det?

- Hun kan vise det begær med meget meget små ting. Det behøver ikke at være, hun tager den i munden i eet væk - selv om det sagtens kan være en god ide. Det er nok, at hun indikerer sin lyst og hentyder til den, og når hun er forførende og især åben for min form for forførelse.

Men her taler du om det, som sker, når du har sex, ikke? Ikke det, som får dig til at få lyst til sex?

- Nej da. Det er netop, alt det op til det konkrete, håndfaste sex, jeg taler om. Hun kan vise det ved at tale om sin lyst. Eller kysse lidt længere eller med tungen eller kramme på en ikke-tanteagtig måde eller holde mit blik uaggressivt, men flirtende. Hun kan virke glad for, jeg kærtegner hendes balder, når vi krammer, eller når hun går forbi. Eller fortælle mig, at hun glæder sig til, at vi bare skal være sammen - med og uden sex.

Læs:

Se også: Gør din partner til din elsker

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere