Sådan undgår du utroskab

Lyst til at knalde en anden end din elskede? Så få hjælp af sexologen her

Følg Sex & Samliv

-- Over artiklen her fortæller sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen om, hvordan man takler sin lyst til utroskab --

Du elsker din kæreste. Selvfølgelig gør du det. Men her på det seneste har tanken om at bolle ved siden af trængt sig på. Du føler nemlig, der mangler noget derhjemme.

Men før du kaster dig ud i utroskab, så læs lige sexolog og parterapeut Signe V. Bentzens råd.

Sådan slipper du afsted med utroskab

Fælles for alle, der ellers er de trofaste typer, men som går med seriøse tanker om utroskab, er, at de oplever et dybt og ensomt savn inden i:

- Der er noget, som de længe ikke har opfyldt, og som er meget, meget vigtigt for at føle sig som et helt menneske. Der er overlap mellem kønnene, men der er en støre, gennemgående fortælling for hvert køn, forklarer Bentzen.

For kvinderne gælder det, at de i gennem lang tid har haft en oplevelse af, at deres mand slet ikke ser så dybt ind i dem, som de tørster efter. Han ser hende ikke:

- De taler sammen, men han er ikke nysgerrig og videbegærlig efter at lære hende at kende. Kvinderne får oplevelsen af ikke at blive rørt og holdt og set, som de netop skal røres, holdes og blive set.

Skal du fortælle, at du har været utro?

 Hvem som helst
Kvinderne får mere og mere oplevelsen af, at deres mand kunne være gift med en hvilken som helst kone. De ville ikke opdage, hvis hun blev erstattet af en alien. Mændene ser kun overfladen og ser ikke ud til at ønske at komme tættere på hende. Hun føler sig forladt og meget ensom, også selv om ALT fungerer fint på overfladen.

Mænd, der overvejer utroskab, har ofte en lige så inderlig følelse af ikke at blive mødt som det menneske, de er. De tænker ikke på det sådan, men følelsen af at være dybt ensom og isoleret med udækkede behov, ligger under de tanker, der manifesterer sig inden i dem: ’Hvis hun i virkeligheden ikke gider elske med mig og synes mine behov er idiotiske, uværdige og ligegyldige, så er det vel i orden, at jeg får det et andet sted.’

- Måske kan læseren fornemme den voksende vrede i både mand og kvinde mellem linjerne her. For det er den lille voksende vrede, man skal være på vagt overfor. Det er den, som i sidste ende er den ’overbevisende’ kraft, der får dig fra tanke til pludseligt at glide over i handling.

- Det er en bitter vrede, der føler sig vokser og bekræfter dig mere og mere i din RET til at være utro. Til at gå ud og få det, som andre gerne vil give dig, men som din partner nægter dig.

Utro: Vi savner sex derhjemme

Svært
Mange synes underligt nok, at det er sværere at åbne op og tale ærligt lige fra posen overfor en partner, end det er at gå ud og finde det i et andet menneske. Det er svært, ikke mindst fordi mange er af den overbevisning, at deres partner enten ikke vil forstå at lytte ordentligt til dem, vil afvise dem (igen) eller at alt for meget ærlighed vil ødelægge den kærlighed, som jo eksisterer imellem parret. Men dialogen er nøglen, forklarer Bentzen.

Det vidste du (måske) ikke om utroskab

Sådan forbereder du sig på den samtale:

Først skal du identificere, hvilke følelser og behov, der ligger under din bitterhed og ulmende vrede. Censurer ikke nu. Bare skriv alt ned, der kommer, og bliv ved, indtil du føler, at nu er der ikke mere derinde, som der ikke er blevet sat ord på.

Næste skridt er at formulere det hele en gang til. Nu som om du skal forklare det til en fremmed, der slet ikke kender dig og ingen forudsætninger har for at kunne lægge to og to sammen. Glem også, at du føler, at du HAR sagt det hele før.

Tre tegn på at hun vil være utro

Nu skal du gribe fat i din partner. Sig at I skal tale om noget vigtigt og at hun/han skal sætte fx to timer uden forstyrrelser af til det. Du må gerne understrege at det er alvorligt, så din partner møder vågen op til jeres møde.

Bed om at du ikke bliver afbrudt, før du har talt helt færdigt. Forklar dig og afslut med at sige, at det nu står så skævt til inde i dig, at du overvejer/føler dig fristet til at være utro.

Det sidste er ofte meget svært og noget, de fleste flest vil skøjte hen over, men hvis samtalen skal batte noget, er du nødt til at begynde og være helt, helt ærligt om, hvor du er og hvilke tanker du gør dig.

Nu ved din partner, hvor du står og forhåbentligt bliver det begyndelsen på en anderledes, seriøs dialog om hvem I er og hvordan I bedre kan tage hånd om hinanden.

SEXPERT-TV: Er bisex utroskab

 

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind