Det bugner med erotiske tilbud. Her på bladet leverer vi dagligt sider med inspiration til sex.
Dame- og herreblade og radio- og tv-stationer er fulde af gode ideer til hvordan du får et sprudlende, festligt og voldsomt interessant sexliv. Alt fra legetøj til sprøjteorgasmer og swingerklubber.
Drømmesex: Sådan vil danskerne ha' det
Det bliver kørt hårdt på. Alle steder i det offentlige rum. Som i reklamerne fra et datingsite, der insisterer på, at du som familiefar - eller mor - faktisk kun kan opleve at føle dig rigtigt levende i dit sexliv, hvis du får dig en udenomsaffære.
Der lægges meget pres på, synes jeg, og der er ikke noget at sige til, hvis nogle af os føler os lidt stressede over ikke at være vilde og opfindsomme nok.
Det er nytår og tid at til at se fremad. Jeg har en god fornemmelse af 2015. Jeg håber, at 2015 bliver Inderlighedens år. Jeg tror, at Inderlighed kunne gå hen og blive det nye sort.
I stedet for at søge udad i vores sexliv til swinger-klubber, lytte til sexperter og andres velmenende råd om alt det nye, vi bør kaste jer ud i, så tror jeg, at der venter store, store oplevelser ved at vende os indad. I os selv og indad mod hinanden.
Det kræver både stort mod og dyb kærlighed at vende sig indad i forholdet. Det er meget, meget lettere at vende det ud ad. Væk fra den anden, væk fra dig selv og hen imod andre.
Mere nærvær - færre sexperimenter, tak
Det er lettere at søge oplevelser, som du på forhånd får at vide, hvad du kan forvente dig af. Keder vi os i parforholdets mest intime rum, så er det da praktisk med en “How to do-liste” fx “Sådan får du hende til at sprøjte”. Så er det jo bare at følge anvisningerne.
Vender vi os indad i vores forhold og i os selv, så er der ingen sikre anvisninger. Vejen derind er ikke udstukket på forhånd. Vi er på nyt og usikkert territorium. Her er er ingen How--to-do-list. Vores eneste guider vores og vores partners lyst, som den nu folder sig ud. Vores eneste værktøjer er en hulens masse mod og al den kærlighed, tålmodighed og lydhørhed, vi kan mønstre.
Derinde i Inderligheden bor jo den dybeste kærlighed og de dybeste nuancer af vores følelser. Kan vi nå derind hos hinanden, så bliver livet eventyrligt for alvor. Se bare på ny-forelskede par. De tror så meget på dét, de forestiller sig findes inden i den anden, at det slår gnister i det møde.
Forelskelser er intense. Men jeg tror, at det kun er skygger af hvor intenst og elektrisk vores forhold kan blive, hvis vi tør gå helt, helt ind i dem. Hvis vi tør møde vores elskede nøgne og sårbare og vilde og frygtløse i det intime rum, hvor ingen andre har adgang. Jo, jeg tror 2015 kan blive et vildt intenst og inderligt år.
Godt nytår til os alle.