Tag testen, før du skrider fra din kæreste

Træt af dit parforhold? Så læs denne guide. Måske kan netop I to finde vejen ind til hinanden igen

Måske kan I overkomme jeres problemer, hvis I takler dem ordentligt. (Foto: shutterstock.com)
Måske kan I overkomme jeres problemer, hvis I takler dem ordentligt. (Foto: shutterstock.com)

Vinteren er grå, lang og trist. Lidt som dit parforhold. Du overvejer at skride. For der må jo være noget sjovere, vildere, mere passioneret og romantisk et andet sted. Og det er der måske også. 

Men før du tager den skelsættende og eksistentielle beslutning, er der nogle spørgsmål, du skal stille dig selv. Måske vil de få dig til at åbne øjnene og se helt klart på dit forhold – og dit valg.

Se også: Sådan løser du de tre værste kærlighedskriser

- Først skal du finde ud af, hvorfor du overvejer at blive skilt, siger sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen:

- Hvis du skræller helt ind til benet, hvad er så den reelle grund? spørger hun og forklarer:

- Rigtigt ofte begår vi den fejl, at vi begynder at finde en helt masse tillægsgrunde, der bakker den underliggende årsag op – uden vi dog er helt bevidste om, hvad grunden egentligt er. 

- Hvis man for eksempel dybest set ikke elsker sin partner, men jonglerer med en masse andre grunde som for eksempel ’jeg kan heller ikke udstå hans snorken om natten eller den måde, han snøvler rundt i det, når han fortæller om sit arbejde. Og hans dumsmarte bemærkninger, når jeg fortæller noget’ – så kan det være rigtigt svært at afgøre, om en skilsmisse er løsningen.

- For ingen af disse grunde vejer nok i sig selv. Så man bliver ved med at tænke og lave ’for og imod-regnskaber’, hvilket sjældent fører til klarhed.

Se også: Sådan undgår du utroskab

Vej tankerne
Du finder den bagvedliggende grund ved at veje hver af dine negative tanker efter princippet: ’Hvis jeg skal skilles og kun må give folk denne ene grund, vil den så i sig selv være nok til, at mine bedste venner ville forstå og støtte mig?’. Og hvis du bliver ved med at spørge dig selv, til du finder den egentlige grund. Det kan for eksempel være:

’Jeg føler, at jeg ikke længere elsker ham/hende’.

’Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at dette sexliv er det, jeg skal nøjes med resten af livet’.

’Jeg kan ikke holde ud, at han/hun er så pessimistisk hele tiden’.

Det er jo alt sammen tungtvejende grunde, som de fleste kan sympatisere med. Men når du har fundet din grund, så vil det være nærliggende at spørge dig selv, om du er realistisk.

Undersøg, om dét, du mangler – eller hvorvidt dét, som du tror, du opnår ved en skilsmisse – overhovedet er realistisk:

Se også: Utro: Det er kærestens skyld, vi knalder ved siden af

En af Signes klienter drømte om økonomisk selvstændighed: Om selv at kunne bestemme, hvad hver eneste øre af hans indtægt skulle gå til. Han var så træt af, at hans kone skulle være med til at bestemme over ’hans’ penge, og at der aldrig rigtigt var penge nok til de ting, som han syntes var sjove og vigtige. For eksempel til at dyrke sin dykkerhobby. 

- Men efter vi lavede et budget for ham som single deltids-far med børnepenge til den yngste, der skulle bo hos moderen, og de øgede udgifter ved at skulle sidde i en lejlighed alene og selv skulle betale hele udgiften (oven i købet i en langt mindre bolig), gik det op for ham, at en skilsmisse kun ville gøre lommepengene endnu mindre.

Se også: Fem grunde til at hun skrider fra dig

- Det fik ham til at genoverveje sine øvrige grunde, og han besluttede i stedet at tage sin kone med i terapien, så de kunne få gjort lidt ved deres udslukte sexliv. Og så fik de i øvrigt lagt et budget, hvor der var mere plads til hans dykker-interesse, forklarer Bentzen.

Spørg dig selv, om du har gjort alt, hvad du kunne for at genfinde melodien? 

Mange går for eksempel rundt og er tikkende bomber af murrende utilfredshed, der aldrig rigtigt bliver detoneret, fordi man ikke rigtigt tror på, at den anden vil det – eller formår det. 

Det er jo ikke at give ægteskabet og partneren en fair chance. Så hvis du tænker tanker som: ’Dette her kan eller vil jeg simpelt hen ikke leve med’. Eller: ’Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal undvære ...’, så er det tid til at sige ordene højt til sin partner og begynde at handle efter dem. NU!

 Se også: Det vil mænd og kvinder have ud af sex

I har måske flere gange tidligere forgæves forsøgt at få gjort et eller flere halvhjertede forsøg på at ændre noget. Men det betyder ikke, at I ikke kan ændre noget denne gang. I ændrer jer og modnes jo begge to hele tiden. Tænk bare på, hvis du har måttet forsøge at holde op med at ryge ad flere omgange – eller du har været på flere slankekure, før det rigtigt lykkes.

Jeres situation vil også ændre sig for eksempel fra at være ekstremt travle småbørns-forældre til at blive forældre til børn, der kan meget mere selv.

Hvis I ikke selv kan løse eller ændre på det, så benyt jer af de mange gode terapeuter, der har succes med at lytte fra et neutralt ståsted og derefter finde de værktøjer, der skal til, for at I to kan finde vej ind til hinanden igen.

Ifølge Mikael Hoffmann er kvinder afhængige af deres mænds begær. Når manden begærer sin kvinde, udvikler han både sig selv, sin kvinde og parforholdet, forklarer han. (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv - 28. jan. 2015 - kl. 12:29 Terapeutens opråb til mænd: Tag ansvar for dit parforhold

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere