Single-Tina er til stor diller

Men har manden kærestepotentiale, betyder størrelsen mindre

-- Over artiklen her relateret Sexpert-tv: Sådan knalder I med lille pik –

Tina er 42 år og single, og når hun sexdater, foretrækker hun en mand med en ekstra stor pik. Render hun derimod på den eneste ene, betyder størrelsen intet.

En kvindelig sexolog kan godt forstå Tinas handlemønster, men ser også en fare lure ude i fremtiden.

- Small, medium eller large? Og nej, det er ikke tøjstørrelser, jeg her hentyder til, men derimod til størrelsen af mandens pik. Er størrelsen overhovedet vigtig? Personligt siger jeg både ja og nej, men nok mest ja, smiler den 42-årige single, som med jævne mellemrum sexdater.

Indtil hun en skønne dag render på den eneste ene. 

I et blogindlæg fortæller Tina om sit hudløst ærlige syn på og holdning til størrelsen af mandens udstyr. Læs blandt andet om Morten med anakondaen, som desværre smuttede ud mellem fingrene på hende

- Som kærestepotentiale ville jeg aldrig fravælge en mand, hvis han havde en lille pik. Omvendt ville det da klart være at foretrække, hvis han havde en god størrelse, men de indre værdier tæller jo også. Det er jo ikke pikken, man bliver forelsket, trods alt.

Se også: Danske piger: Sådan vil vi have den...

Eks havde en lille
- Jeg har haft kærester med både store og små pikke. Min sidste kærestes pik var ikke større end tobak for en skilling, men jeg var totalt vild med ham alligevel og tændte rigtig meget på ham. Mænd med mindre pikke, tro mig, kan være ligeså gode i sengen som mænd med store. Meeeennn, man må jo gerne ønske…

Når vi derimod taler sexdating, altså ven med fordele, kan man som kvinde godt tillade sig at stille krav til pikstørrelsen, mener Tina:

 - Det har jeg fx selv gjort før, og jeg kunne godt finde på at gøre det igen. Specielt hvis det kun er sex, jeg er ude efter. For det er sgu rart med en størrelse, der kan fylde en ud. Så man nærmest kan mærke den helt oppe i halsen. De kvinder, der siger noget andet, omgår sandheden en smule, vil jeg mene, fortsætter den københavnske singlekvinde, der som udgangspunkt synes, at stort er godt.

Grænser
Men der er trods alt også grænser for Tina. 

- Jeg forestiller mig, at pikken også kan blive FOR stor. Så man sprækker fra ende til anden, eller man måske kløjes i den. Men endnu har jeg ikke selv oplevet det, fortsætter Tina, der helt klart tænder på den fysiske oplevelse ved, at manden i sengen er ekstra godt udstyret.

- For mig er det klart følelsen, ikke så meget synet, der tænder. Følelsen af, at man virkelig bliver taget. Hvor man bare kan slappe af og give sig hen. Hvor man ikke behøver at lave knibeøvelser for at mærke pikken. Hvilket, hvis den altså er meget lille, generelt gør det meget sværere at opnå orgasme under samleje, siger Tina.

Hun foretrækker en 18-22 centimeter lang og godt tyk pik, hvis hun skal på sexdate.

Men aldrig kunne finde på at stille krav til hverken længde eller tykkelse, hvis daten foregår med kærestebrillerne på. 

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 10. aug. 2017 - kl. 22:06 Moden kvinde og mor til tre: Det betyder diller-størrelsen

Charlie var skræmmende stor
JoanB, sex- og sundhedsblogger, har aldrig stillet krav om en bestemt minimumstørrelse, men var for snart mange år siden i nærkontakt med en fyr, der var skræmmende stor - og som stadig spøger hjemme i familien. Der er nemlig bare ting, man ikke bør dele med sin partner.

- Jeg har aldrig stillet et decideret krav om, at den skulle være af en eller anden bestemt minimum størrelse. Men når jeg tænker lidt nærmere over det, så udløser det alligevel et par ting, som her er værd at nævne.

- Da jeg var i begyndelsen af 20’erne, mødte jeg nemlig en fyr, jeg kom ret tæt på, og som var udstyret med en ret spøjs penis. Den var simpelthen SÅ stor, at den aldrig rigtig blev stenhård - og den kom heller aldrig for alvor i nærheden af mig.

- Den var nemlig skræmmende stor, og oplevelsen bed sig da også fast. Det har med tiden ikke mindst lært mig, at man simpelthen aldrig skal dele sådan en oplevelse med sin mand. 

- Igen og igen er jeg blevet banket oven i hovedet med denne her kæmpe penis - og kæmpen har hjemme hos os endda fået sit helt eget synonym. En ekstra stor penis er i mange år af min mand blevet omtalt som en ’Charlie’ - og han evner at drage alverdens paralleller til den. Som hvis vi i supermarkedet fx falder over en ekstra stor salami. Så er det ikke en spegepølse, men derimod en Charlie.

JoanB’s mand har skrevet blogindlægget Slangen Charlie, hvor han blandt andet inderligt ønsker, at han kunne få syn for slange-sagn.

Sexologen: Stort er ikke lig med godt

Sexologen Helene Kræmmer forstår Tina:

- At Tina i forbindelse med sexdating foretrækker en ekstra stor pik bunder formentlig i, at hun på forhånd ved, at hun vil få meget nydelse. Hvilket sikkert er super vigtigt, da hun eventuelt kun møder fyren denne ene gang - og dermed kun har dette ene skud til at få mest muligt ud af det. Og når hun bliver fyldt helt ud, oplever hun samtidig en stærk følelse af at blive taget og tilvalgt, forklarer sexolog Helene Kræmmer. 

- Det skal siges, at mange kvinder vil finde en stor og tyk pik lidt sværere at have med at gøre. Den kan banke imod hendes livmodermund, som kan risikere at forårsage smerter.

- At størrelsen ikke er så vigtig, når Tina dater for at få en kæreste, kan skyldes, at manden i så fald får en helt anden rolle for hende. Nu er han ikke kun hendes levende dildo, og hun kan elske blidere og være mere sårbar med sin kæreste end med et one-night-stand.

- Samtidig sætter hun helt naturligt større pris på en kærestens personlige egenskaber, og kan have mindst lige så god sex med ham, uanset størrelsen. Fordi hun simpelthen føler sig tilvalgt på et dybere plan. Desuden vælger hun ham for hele pakken.

- Til gengæld kan man som kvinde lave et enormt stort selvmål, hvis man udelukkende bliver seksuelt tilfredsstillet af en ordentlig svaber – og ens nye kæreste har en mere almindelig størrelse pik.

- Hvis man indgår i et forhold, hvor man ikke føler sig seksuelt tilfredsstillet, vil man højest sandsynligt ikke vise sin partner værdsættelse og ikke føle sig lykkelig i forholdet, fortsætter sexolog Helene Kræmmer, som med jævne mellemrum har mandlige klienter, der på den ene eller anden måde har udfordringer i forhold til deres lem.

Nyt datingkoncept? Størrelser på kønsdele skal passe sammen 

Det kan være for tidlig sædafgang, slap pik eller måske præstationsangst eller bekymring om størrelsen, forklarer Kræmmer.

- Og dette kan hæmme manden i voldsom grad - og eventuelt holde ham helt fra at få en kæreste. Hvilket jo forhindrer ham i rent faktisk at opdage, at størrelsen er underordnet, og at pikken alene ikke gør en til en god elsker.

- Størrelsen er ikke så afgørende! Det er langt vigtigere, at man som mand føler dig tilstrækkelig og har tilpas mange positive seksuelle oplevelser til at understøtte den følelse, siger Helene Kræmmer fra helenekraemmer.dk.

Se også: Tinderslut: Piktilfredse mænd er dårlige i sengen

Se også: Damernes dom over penis: Gørelse frem for størrelse, tak!

Se også: Kvinder om penis: Så meget betyder størrelsen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen