Slankekur er tegn på utroskab

Er din partner blevet besat af træning og diæter, kan det skyldes, at vedkommende er ude på at bolle ved siden af

Vægttab kan være et signal om, at din partner er ude på noget udenomsægteskabelig fikumdik. (Foto: colourbox.com)
Vægttab kan være et signal om, at din partner er ude på noget udenomsægteskabelig fikumdik. (Foto: colourbox.com)

Det er måske umiddelbart meget rart, hvis din partner er slankekur - trygheden, alderen, og chips foran tv’et sætter sine spor - men glæd dig ikke for tidligt.

Vægttabet kan være for en andens skyld.

Det fremgår af en tysk undersøgelse, hvor sociologen Thomas Klein fra universitet i Heidelberg undersøgte sammenhængen mellem vægt og lykke.

Lykkelige par bekymrer sig nemlig ikke om lidt ekstra på sidebenene, fordi de føler et mindre pres til at se godt ud, hævder Klein, ifølge dailymail.co.uk.

Læs: Seks tegn på din partner vil være utro

Fitness
Et af faresignalerne i et forhold er en pludselig og overdreven interesse i fitness og diæter. Når man leder efter en ny partner, prøver man er være så tynd og attraktiv som muligt, siger Thomas Klein.

Så hvis kun den ene part i et forhold går ned i vægt, kan det tolkes, som om vedkommende er ved at gøre sig klar til kødmarkedet.

Kleins undersøgelse viser, at folk i parforhold generelt vejer mere end singler, og Klein mener altså, at folk i forhold har en tendens til at tage på i vægt, fordi er ikke noget pres på forholdet. Men en krise i forholdet kan ændre frådseriet hos den ene eller begge parter.

2000 personer mellem 16 og 55 deltog i studiet.

Læs: Ok med fede mænd - hvis de er rige nok