Større sexlyst end kæresten? Det kan du gøre

Lystdiskrepans: Mange par kæmper med forskelle i libido, men ifølge sexolog kan man gøre noget ved problemet

- Erotik er sansning, det er overtoner og undertoner, det er alt andet end end afslutning. (Foto: shutterstock.com)
- Erotik er sansning, det er overtoner og undertoner, det er alt andet end end afslutning. (Foto: shutterstock.com)

Du har mega meget lyst til sex med din kæreste. Han eller hun har desværre ikke samme libido som dig. Er løsningen så en anden partner? Eller at bide det i sig?

Nej, siger sexolog og parterapeut Amanda Lagoni, der netop arbejder med at hjælpe danske par med at løse denne konflikt.

- Det er en ofte forekommende problemstilling i min klinik. Det er ofte mænd, der oplever, at deres libido er stærkere end kvindens, men jeg ser også ofte kvinder, som savner mere sex eller fysisk intimitet.

Hvilke løsningsmodeller plejer du at anbefale og til hvem?

- I min klinik vil vi kigge på, hvordan vedkommende udlever sin seksualitet på nuværende tidspunkt. Og så forsøge at udvide paletten for, hvad sex og erotik er, så der på den måde kan komme flere kanaler. At udtrykket bliver mere nuanceret. For eksempel er der mange former for onani, og sex er meget mere end samleje, siger Lagoni.

Sex kan let ende i en frustrerende, ond cirkel af pres og afvisninger. (Foto: shutterstock.com) Sex og samliv Læsernes om sexpres: Dette skal du IKKE gøre når du vil knalde

Eksempelvis har mange par ofte sex på samme måde, når de er i en bestemt sindsstemning, eller når særlige kriterier er opfyldt, ofte ganske ubevidst, forklarer Lagoni:

- Og sex med partneren er ofte lig med forspil, penetrering, orgasme og eventuelt lidt efterspil. Sex er meget mere end dette. Det kan være erotisk massage, leg, spil, (blid) dominans og måske mindre højtidelighed. Mange får lyst til sex hyppigere, når vi udvider paletten for, hvordan vi har sex.

- Desværre er det ofte sært for mange par at tage snakken og at lave konkrete ændringer og bryde rutinerne. Det er her, det kan være rart, at en udefrakommende 'dikterer' forandringerne. Det gør det mindre sårbart.

Sexperterne - 13. maj. 2015 - kl. 12:31 Skridt for skridt: Udvid din sexhorisont

Lystforskelle kan hurtigt føre til en ond cirkel af pres og afvisninger. (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv - 12. aug. 2014 - kl. 21:13 Sådan er pigernes sexstrategi

Onani
Er mere onani en løsning?
- Umiddelbart nej. Onani er fint og dejligt, men ved overdreven brug er det som at pisse sig selv i bukserne for at holde varmen. Tilfredsstillelsen er ikke vedvarende og vil ofte skabe en efterfølgende frustration.

- Ved onani vil jeg anbefale mindre brug af porno, der flytter fokus væk fra dig og over på en anden. I stedet vil jeg anbefale, at man tager sig god tid, virkelig mærker, hvad der sker i kroppen og er nysgerrig på, hvad kroppen er i stand til. En mand kan blandt andet også stimulere sig selv analt eller i mellemkødet under onani. Orgasmerne kan blive dybere og mere tilfredsstillende, når vi rent faktisk oplever dem og vores egen krop, frem for at have fokus på porno, billeder og lignende, siger Lagoni, der i det hele taget vil udvide begrebet erotik:

- Min tilgang er blandt andet at udvide spektret for, hvad erotik er. Jeg arbejder for, at vores seksuelle energi og vores lyst kan være en styrke og en medspiller i stedet for noget, der spænder ben for os og forstyrrer vores koncentrationsevner og vores relationer. Løsningsmodeller vil være individuelle, alt efter behov, køn, præferencer.'

Sex og samliv Mia, 27: Det eneste, jeg har i mine tanker, er sex-sex-sex

- Erotik er sansning, det er overtoner og undertoner, det er alt andet end end afslutning. Erotik kommer af ordet Eros og betyder længsel. At vi for eksempel øver os i at bygge energi op, at flirte, og at være i det mentale forspil hele dagen, frem for 10 minutter inden samleje. At det at være i længslen og i flirten kan være bekræftende og åbnende frem for frustrerende. For mange kvinder er det svært at hoppe direkte fra hoved til krop. Hvis sansning, flirt og erotik er en del af vores hverdag, er lyst og nydelse også mere tilgængeligt, siger sexologen:

- Jeg oplever, at man skal ny-tænke sex og seksualitet. Hvad er sex, og hvad bruger du den til? I det hele taget udvide bevidstheden og skabe nuancer. Dette kræver et bevidsthedsniveau, der kan rumme forandring, udfordring og periodisk stilstand før udvikling. Det er jeg overbevist om, at vi alle besidder. Somme tider skal vi have hjælp til at opdage den del af vores bevidsthed. Det er blandt andet det jeg hjælper par med.

HERUNDER TV MED AMANDA: Sexologens favoritter

Se sexologen Amanda Lagonis all time-favoritter til kvindeonani

Mere lyst
Hvad med muligheden for, at partneren også får mere lyst? Kan det lade sig gøre?

- Ja, blandt andet ved at opsøge inspiration udefra, når vi har det godt. Det er svært at elevere lystniveauet, når vi i forvejen er i underskud. Herfra kan man arbejde med intimitet, teknik, tid, kommunikation, angst, tabuer, og bevæge os ind i alt det, vi mærker, men ikke siger. Der kan være mange grunde til, at lystniveauet er forskelligt. Ofte kan dette justeres på.

- Det kan tage lidt tid at lære at tage det dertil, men når først det begynder at ske, er sex forvandlet. Du knalder ikke bare med din pik længere, men med hele kroppen og alt hvad du er, og det kan være så begge jeres kroppe syder og simrer af nydelse, fortæller Jakob. (Foto:shutterstock.com) Sexperterne - 16. sep. 2015 - kl. 23:22 Mand efter to dage på orgasmekursus: Jeg har fået mit livs bedste sex

Amanda Lagoni har praksis på Nørrebro i København.
Amanda Lagoni har praksis på Nørrebro i København.

- Det kan for eksempel gøres ved at opsøge en sexolog og parterapeut, og ved hjælp af denne finde frem til årsagerne til forskelligheden i lysten, udover de åbenlyse som hormoner. Mange føler sig presset eller føler sig ikke elsket, og så er det også sværere at overgive sig til sex og fysisk intimitet. Og så er der også det faktum, at jo bedre sex er, jo mere har vi lyst til det. Her hjælper det at være nysgerrig på hinandens kroppe, og at afsøge de forskellige former for orgasme, siger Amanda Lagoni.

- Jeg anbefaler flere mænd og kvinder med et stort drive, og med overskud af seksuel energi og seksuel frustration at kanalisere det et sted hen - ud i kroppen og ud i sin passion. Så energien bliver din drivkraft og ikke din fjende. Der er mange måder, vi kan anvende vores seksuelle energi på, så den ikke spænder ben for os:

- Blandt andet ved at undersøge, hvornår vi har overskud, og hvornår frustrationen er mindre. Og at de orgasmer, vi får, er dybere og mere tilfredsstillende, så vi kan bruge vores gode energi og drivkraft til at udrette ting på jobbet og til mental og fysisk overskud i parforholdet, frem for at være anledning til seksuel frustration og vrede.

- Hver gang manden har udløsning, skydes energi ud af kroppen. Den energi kan holde på og anvende. Ofte anbefaler jeg mindre onani, og til gengæld mere kvalitativ sex.

HERUNDER TV: Her er sexologens bedste legetøj til mænd

15 kommentarer
Vis kommentarer