Stoppet i lufthavnen med sexhåndjern

Kærestepar skulle i aftenshowet og vise sexlegetøj, men blev knaldet af vagten

Cia og Christian og de der håndjern.
Cia og Christian og de der håndjern.

Sønderjysk kærestepar blev fanget i sikkerhedskontrollen med håndbagagen fyldt med sexlegetøj, da de skulle tale om '50 Shades of Grey' i tirsdagsudgaven af Aftenshowet.  

- Security-vagten spærrede godt nok øjnene op, da vores rejsekuffert i Sønderborg Lufthavn kørte igennem scanneren, og Cia, min kæreste, var mindst lige så pinlig berørt over episoden som jeg selv var.

Se også: Hvilket sexlegetøj må du medbringe i flyet?

- Men da det nu engang var min rejsekuffert, der blev hevet til side, så kunne hun lige så stille liste sig ud af skudlinjen, mens jeg så stod der med røde ører, smiler Christian, der sammen med kæresten, sygeplejersken Cia, i går aftes gæstede Aftenshowet, hvor de fortalte om egne oplevelser med lettere s/m, bondage mv.

- Security-manden var dog mindst lige så pinlig, som vi var, så da jeg lidt famlende begyndte på at forklare ham, at legetøjet altså ikke skulle bruges, men være med i Aftenshowet, var han lynhurtig til at fortælle, at jeg altså ikke behøvede at uddybe yderligere.

- Til gengæld viste han ekstra stor interesse for sexhåndjernene, vi også havde med. For dem måtte vi altså ikke få med om bord - i hvert fald ikke med i håndbagagen. Derfor måtte vi med røde ører turen tilbage for at tjekke håndjernene ind som almindelig bagage, forklarer Christian, der til dagligt arbejder som salgsassistent hos den erotiske webshop sexhop.dk, hvor han inden flyveturen til hovedstaden havde taget godt for sig fra hylderne på lageret.

 Se også: Amandas vibrator forsinkede SAS-fly

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere