-- Over artiklen relateret Sexpert-tv. Derfor ser mænd porno --
Kun rabitate antipornografister, vrede feminister og aldrende bekymringstanter m/k kan blive overraskede over konklusionen på ny stor videnskabelig undersøgelse om, hvorfor vi bruger porno:
De fleste ser porno for nydelsens skyld.
Tre år har det taget de amerikanske forskere at gennemtrawle mere end 130 tidligere studier om, hvordan pornobrug hænger sammen med personlighed, holdninger, seksualadfærd og ikke mindst motivation bag det at klikke ind på pornosider.
De mener selv, at undersøgelsen er den mest omfattende nogensinde.
Det er notorisk svært at sige noget entydigt om årsag-virkningsforholdet i de fleste pornostudier, og derfor advarer forskerne da også mod alle studier og eksperter, der påstår at kunne bevise kausalitet mellem pornobrug og adfærd.
Ikke desto mindre tør de godt understrege de følgende sammenhænge.
- Hovedparten af de gennemgåede undersøgelser viser, at de fleste bruger porno af såkaldt hedonistiske eller nydelsesfokuserede grunde. Egen nydelse, vel at mærke.
Derfor er porno godt for unges sexliv
- Nyere studier peger dog også på, at pornobrug også kan være en del af en fælles oplevelse, og at man altså ser det sammen - og motivation for det er den fælles nydelse.
- Kedsomhed anføres også hyppigt som en grund til at se porno, ligesom porno ligeledes bruges som middel til at tackle andre negative følelser som stress og ensomhed.
Ingen grund til panik: Porno er ikke værre end golf
- Det ser ud til, at porno i nogen grad bekræfter og eventuelt forstærker brugerens indre sexskema - altså hvis f.eks. man tænder på de og de stillinger og har den og den lyst og mener, at det er manden, der skal tage kvinden i et penis-i-skede-samleje etc, så kan pornoen aktivere det script.
- Pornobrug er forbundet med mere positive holdninger til uforpligtende sex, og det ser også ser ud til at hænge sammen med at dyrke mere uforpligtende sex. En række studier, der fulgte brugere over tid, indikerer, at pornoforbrug ved udgangspunktet er en markør for senere deltagelse i uforpligtende sex.
Påfaldende nok er det modsatte ikke tilfældet: at man havde en liberal holdning til casual sex betød ikke, at man senere så meget porno.
Forskerne ser snarere denne sammenhæng som værende motiveret af at søge nydelse. Altså: søger man meget seksuel nydelse, søger man sandsynligvis også porno og uforpligtende sex.
Sex og porno: Sådan hænger de (måske) sammen
- Der kunne ikke findes afgørende beviser for en sammenhæng mellem pornobrug og villighed til at tage seksuelle risici.
- For mænd kunne der spores en lille, men ikke afgørende korrelation mellem pornobrug og objektificering af kvinder, men det er uklart, om det påvirker adfærd.
- En kompliceret sammenhæng mellem tilfredshed med sexliv og pornobrug. For nogle studier har peget på, at mænd, der er utilfredse med sexlivet, ser mere porno. Men det vides ikke, hvad der betinger hvad - og det har også noget at gøre med parforholdets dynamik.
Og for kvinder er billedet også mudret, idet pornoforbrug enten ikke er relateret til seksuel tilfredshed, eller også er det positivt.
- Fælles pornobrug er forbundet med større tilfredshed med sexlivet. Det skal dog tilføjes, at det ikke er normen at se porno med kæresten.
- Pornobrug er forbundet med større variation i seksuelle præferencer og handlinger og stillinger og med større lyst til at lade sig inspirere af det, man har set i pornoen. Mange angiver også, at porno giver inspiration til sexlivet.