Studerende i dildo-protest mod våben på campus

I Texas er det tilladt at gå med pistoler - men ikke penisattrapper...

Jessica Jin tog initiativ til protesten, da hun fandt ud af, at det var ok at have et våben med i undervisningslokalet - men ikke en synlig dildo.

Flere hundrede var mødt op til demonstrationen, bevæbnet med dildoer af alle slags. De mange studerende protesterede i går onsdag mod en ny lov i Texas, der giver folk ret til at bære våben på campus.

Men hvorfor så dildoer?

Jo, fordi en anden lov forbyder at bære stødende genstande - som sexlegetøj. Derfor har de studerende på University of Texas-Austin, funder på sloganet Cocks not Glocks - løseligt oversat 'pikke ikke pistoler.' Cock betyder pik og Glock er mærket på særligt håndvåben.

På semestrets første dag havde The Campus Dildo Carry-bevægelsen, der er aktiv på twitter, sørget for, at protesterne fandt sted foran administrationsbygning på campus med bannere som 'Balls Deep In The Heart of Texas' og 'Good Good Good Good Vibrations.'

- Lige nu dikterer reglementet på campus, at man ikke må have dildoformede objekter synlige i det offentlige rum. Så vi protesterer og siger, hvorfor må man have våben på vores campus, men ikke dildoer? Det er absurd. Vi bekæmper en absurditet med en anden, siger en af bevægelsens ledere Rosie Zander, der påpeger, at senatorer og kongresmedlemmer ikke tillader våben på deres kontorer, så hvorfor skal de studerende så tillade dem på deres campus.

Gøglere hører til en enhver god demonstration. Foto: twitter.com/CocksNotGlocks.
Gøglere hører til en enhver god demonstration. Foto: twitter.com/CocksNotGlocks.

Demonstranter, som ikke havde eget sexlegetøj, kunne få udleveret en af de 4.500 dildoer og vibratorer, som forskellige sexæegetøsjshops har doneret til sagen. De blev revet væk på mindre end en halv time ved et arrangement dagen før demonstrationen.

Folkene bag Cocks Not Glocks håber, at studerende vil hænge sexlegetøj på deres rygsække de næste par uger.

Bob Harkins, vicerektor på University of Texas-Austin har i et interview erklæret, at man ikke vil blive arresteret for at spankulere rundt med sexlegetøj.

Loven, der tillader at bære våben på campus, trådte i effekt 1. august 2016, en dato med stor symbolsk betydning. 1. august 1966 skød en studerende 16 mennesker på University of Texas fra et klokketårn midt på campus. Det første af en tragisk lang serie af skoleskyderier i USA:

Ifølge Sandy Springs vedtægter man skal have en 'medicinsk, videnskabelig, uddannelsesmæssig, juridisk eller politimæssig' grund til at købe sexlegetøj.  (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv Kvinde sagsøger kommunen for dildoforbud

Sex & samliv Her er landets frækkeste by

Sex & samliv Vi køber sexlegetøj mens vi er på job

15 kommentarer
Vis kommentarer