Tinder skyld i syfilis-boom

Dating-apps får skylden for stigning af kønssygdomme i USA

Så er den frække date i hus - inklusiv en kønssygdom. (Foto: shutterstock.com)
Så er den frække date i hus - inklusiv en kønssygdom. (Foto: shutterstock.com)

Det er nemt, hurtigt og bekvemt at bruge datingapps som Tinder og Grindr, når man er på jagt efter en kæreste - eller et hurtigt, uforligtende knald.

Og af samme årsag er det også let at give den slags moderne mobile datingløsninger skylden for sædernes forfald og den deraf følgende stigning i antal registrerede kønssygdomme.

I hvert fald har sundhedsmyndighederne i delstaten Rhode Island, USA, peget på de sociale medier som medskyldige i en dramatisk stigning:

Syfilis steg med 79 procent fra 2013 til 2014, gonoré med 30 procent, hiv med 33 procent.

75 procent af syfilistilfældene er mænd, der har sex med mænd.

Især i gruppen unge mellem 15 og 24 var der større sandsynlighed for at få klamydia og gonoré.

Stigningen kan også skyldes bedre testmuligheder, indrømmer myndighederne i Rhode Island Department of Health, men de påpeger alligevel:

'Højrisiko-adfærd inkluderer brugen af sociale medier til at arrangere uforpligtende, anonyme sexmøder, hvor man har sex uden kondom, sex med mange partnere og sex, mens man er på stoffer eller er beruset.'

Det er ikke første gang, at dating-apps bliver nævnt i forbindelse med kønssygdomme:

Se også: Dating-app får skylden for syfilisudbrud

Se også: Sex uden kondom fører til stor spredning af gonorré

Se også: Her er de frækkeste kondomer

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen