Tre måder du kan holde længere i sengen på

Stikord: Cremer, øvelser og forspil

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Hold lidt længere med Signe --

At få udløsning hurtige end håbet er en af mænds helt store bekymringer i sengen.

Måske kan man faktisk gøre noget selv for at få styr på sin udløsning.

En sexolog, en sexlegetøjsekspert og en seksualrådgiver kommer med effektive bud på, hvordan en mand kan blive langtidsholdbar.

I denne artikel giver tre andre eksperter råd til lynkineseren

Vittighed
Sexolog og parterapeut Bastian Larsen lægger ud med en vittighed, da vi spørger ham, hvad en mand kan gøre for at undgå at skyde kanonen af for hurtigt:

- Kender du vittigheden, hvor ægteparret går til sexolog, og konen siger: 'Vi har et problem med for tidlig sædafgang,' hvorefter manden siger: 'Jeg har ikke…'

Bastian lader den stå et øjeblik og fortsætter så:

- Hvis du tænker, at du har et problem med at komme for tidligt, så husk på, at alting er relativt. Generelt har mænd lettere ved at komme end kvinder, og derfor kommer det tit til at ligne for tidlig sædafgang. Men den medicinske definition på for tidlig sædafgang er, når man kommer indenfor et minut eller to.

- Alt derover er noget andet, og hvor tidligt vi kommer bliver påvirket af mange faktorer lige fra nervøsitet og følelser til vores generelle fysisk tilstand. Men hvis du gerne vil have bedre kontrol over, hvornår du kommer er her fem råd til at træne den del af dit værktøj.

Der er mange veje til kvindens orgasme. Penetration er kun en af dem. (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv - 18. nov. 2014 - kl. 20:51 Kvinder: Bedre orgasme uden penetration

  1. Stop og go. Det er altid nemmere at øve, hvornår man kommer, når man er alene, og det er altid nemmere at have et afslappet seksuelt forhold til andre, hvis du kan have et med dig selv. Så onaner og stop, inden du kommer, og start igen. Træn dig selv i at have kontakt med det punkt, hvorfra du ikke kan vende tilbage. Lær at genkende det. Så vil du have bedre styr på, hvornår du er der, når du er sammen med andre.
  2. Bækkenbundsøvelser. Der er altid god grund til at træne din bækkenbund både som mand og kvinde. Ikke mindst så du undgår inkontinens, mens også så du bedre kan styre, hvornår du kommer. Find bækkenbundsøvelser på nettet, og vælg tre af de enkle, og gør dem hver dag. Det tager ikke lang tid, og det betyder langt mere, end du tror.
  3. Skift stillinger løbende. At hugge løs i samme stilling er hverken spændende for ham eller hende, så her er en god anledning til at skifte stilling jævnligt. Ikke mekanisk, men når det passer ind. Og det giver god anledning til at få en pause i forhold til at være tæt på aflevering.
  4. Du kontrollerer tempoet. Du skylder først og fremmest dig selv at have god sex, dernæst din partner. Vær til stede i dig selv, sæt tempoet og tag kontrol over forløbet. Ellers vil din pik styre, og den vil bare gerne i mål så hurtigt som muligt. Skift tempo jævnligt. Der er mange gear i pikken, og de fleste lærer aldrig mere end et, og det er det sjette.
  5. Vær til stede i nuet. Vi mænd er genetisk disponeret til at fyre ladningen af hurtigst muligt. Det er trods alt også den biologiske årsag til at have sex. Og selvom det glæder dyret i os, så husk at mennesket i os kan meget mere. Lær at værdsætte at være til stede i akten, ikke kun tænke på at nå orgasmen, hverken for dig eller din partner, men nyd hele forløbet. Træn åndedrætsøvelser og mindfulness og tag det med i soveværelset. Hvis det handler om at HAVE sex mere end at HAVDE sex, så bliver selve orgasmen også mindre vigtig.

Se også: Hun lider, når han kommer for hurtigt

Medikamenter
Godt så. Det var de praktiske øvelser, men nettet flyder over af tilbud på diverse medikamenter, som lover, at man bliver langtidsholdbar. Vi tog fat i JoanB, der er ekspert i sexlegetøj og hjælpemidler, for at høre, hvad hun ved om området:

- På min blog får jeg løbende spørgsmål om alt mellem himmel og jord, der primært har med sexlegetøj og seksuel sundhed at gøre, men noget af det, jeg allermest bliver spurgt til, handler om muligheden for at undgå for tidlig sædafgang. Det er både mænd, kvinder og par, der spørger ind til produkter/midler, der kan lægge lille dæmper på en lidt for overvældende sensitivitet i penishovedet i forbindelse med sex.

- Af gode grunde kan jeg ikke selv teste de forskellige midler i genren på markedet, så det lader jeg helt naturligt min mand om. Han har blandt andet testet en ret effektiv såkaldt delay-spray, der har en let bedøvende effekt, siger JoanB.

Sexperterne - 15. dec. 2015 - kl. 13:19 TV: Gaven til manden, der vil have fuld kontrol i sengen

Sprayer toppen af følsomheden væk

Her er, hvad han skrev i sit indlæg om sprayen:

'Joan lagde ud med at give mig to pust, og det havde sin indvirkning, bilder jeg mig i hvert fald ind. Hvorefter vi lidt inde i seancen valgte at tanke op med yderligere to pust, og så kunne jeg for alvor mærke, at De:Lay havde sin 'sløvende virkning.' Jeg blev ikke lagt fuldstændig ned, men en god del at følsomheden var væk,' skriver Manden om muligheden for at spraye toppen af følsomheden i glans væk.

Læs hele indlægget her

- En anden god og effektiv delay-mulighed er Bliv-ved-servietten, der også virker rigtig fint, men hvor det kræver en smule tålmodighed til at begynde med.

'Man skal starte ud med at aftørre penishovedet og undersiden af penis med servietten, hvorpå man lader det påsmurte bedøvelsesmiddel virke i 15 – 20 minutter, så det kan nå at trænge ordentligt ind i huden. Herefter skal man så skylle penis med vand, så intet eventuelt overskydende overføres til partneren, hvorpå man så endelig kan gå i krig med at lege,' fortæller Manden, der sammen med JoanB har testet og skrevet om Bliv-ved-servietten.

- Både spray og serviet er med naturekstrakter, der trænger ind under huden og fremkalder en let bedøvende effekt. Og fungerer det ikke godt nok med et par pust eller en enkelt serviet, så kan man jo altid stoppe op og smøre noget mere på.

Læs hele indlægget om servietten her

Pas på med at bedøve partneren
Samtidig skal man dog være opmærksom på, at 'bedøvelsesmidlet' i forbindelse med sex kan overføres til partneren - det er på ingen måde farligt, men kan altså også påvirke hende eller ham. Så lad nu midlet trænge ordentligt ind i huden, inden I giver den gas, fortsætter JoanB, som også får mange henvendelser fra mænd og kvinder, der har svært ved at komme – altså hvis problem befinder sig helt ovre i den anden grøft.

- Jeg vil ikke kloge mig på, om det ene eller andet er værst. Men der er også hjælp at hente for både mænd og kvinder, der har svært ved at komme hele vejen i mål. I den forbindelse lavede jeg for noget tid siden en test af forskellige typer af orgasmeserum, hvor noget virkede bedre for mig end andet. Men sådan vil det jo altid være. Hvorfor man heller ikke, er min erfaring, bør opgive, hvis det første produkt ikke lige virker godt nok for en.

Disse orgasme-fremmende produkter har den helt omvendte virkning af de sløvende midler. Når man påsmører et sådant middel, der skal fremme ens mulighed for at kunne få orgasme, så bliver man tanden mere sensitiv og nem at stimulere end ellers – og i det fleste tilfælde er der derfor også en del kortere frem til målstregen. Og igen: Jo mere, man vælger at påsmøre, jo mere brænder midlet også igennem, forklarer JoanB.

Læs hendes test at diverse orgasme-fremmere her

Der findes tre typer indhold i de mange delay-tilbud. En gruppe har typisk menthol eller pebermynthe, en anden bruger kinesiske urter, mens den tredje har

benzokain, som også bruges i halstabletter,

Se også: Hold længere: Sådan sløver du sexdyret

Mere forspil
Seksualrådgiver og klinisk sexolog Michael Loua har et tredje bud:

- Jeg finder, at erektionstiden ret ligegyldig, fordi erektionen bruges kun de minutter, der er penetration. Resten af tiden er, hvor det sjove foregår: Forspillet, som det hed i gamle dage, der hvor man leger og undersøger og vender op og ned på hinanden. Den tid sammen skal have opmærksomheden, og her kan der være rejsning eller ej. Kun 20 procent af kvinder opnår orgasme ved penetration, så selvom det er skønt - ihvertfald for manden - at blive stimuleret med penis inde, så er det stærkt overvurderet.

- Sex er opbygning og udløsning af seksuel spænding, og det foregår på mange andre måder og altid forud for og eventuelt sammen med penetration. Hvis du skal være pornomodel eller optræde med det, er det fint at holde længe, men ellers er det ikke så vigtigt. Det er derimod evnen til at opbygge seksuel spænding. Hos sig selv og hos sin partner.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Dagens frække fra Side6.dk
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen