TV-serie om pornoens beskidte guldalder på vej

Manden bag kult-serien 'The Wire' planlægger tv-drama om pornoens storhed og fald i New York

Porno fra dengang man matchede moustachen med kvindens kønsbehåring,
Porno fra dengang man matchede moustachen med kvindens kønsbehåring,

'The Wire', krimiserien om narkokriminalitet og politik i storbyen Baltimore, skabte tv-historie med sin kollektivfortælling og fokus på sociale forhold, 'Threme' fulgte New Orleans-skæbner i efterdønningerne på orkanen Katrina, og nu satser de seriers bagmand på pornoen i New York i 70'erne og 80'erne.

David Simon er ved at udvikle den ny kollektiv-serie sammen med makkeren George Pelecanos, til HBO, skriver hollywoodreporter.com.

Og igen er det en by og et tema, der er i fokus. 'The Deuce' vil beskrive pornoens legalisering og vækst omkring Times Square, New York, fra de tidlige 70'ere til nedturen i 80'erne med HIV, kokainmisbrug og kriminaltiiet. Samtidig handler den også om et parallelt marked, nemlig ejendomsmarkedet, som også tog voldsomme op- og nedture i perioden.

Simon og Pelacanos mødtes med en mafiamand, der styrede geschæften omkring den dengang berygtede 42 street, hvor luderne og lommetyvene holdt til, og blev interesseret. Der var dog forbehold:

- George og jeg så på hinanden, og jeg sagde.: 'Jeg vil ikke lave en pornoserie, Jeg har børn og havemøbler. Der vil jeg ikke hen. Det er mørkt.'

Men de gik videre med researchen og har nu besluttet at lave en serie - hvis HBO bider på - der ikke er en kritik af pornoen eller af pornopfolket.

- Den slags laves på en måde, så det er en fortælling om mennesker og markeder - om det tidspunkt, hvor noget bliver legalt og profitabelt, og hvad der sker med mennesker i et miljø, når markedet styrer.

Hvad HBO siger til ideen, er uklart.

Den Oscar-nominerede 'Boogie Nights' (1997) handlede om pornoens storhed og fald i 70'erne og 80'ernes Los Angeles.

Se også: Gammel porno på nye dåser

Se også: Gammel porno er det helt nye

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere