Tre unge kvinder står bag en ny kortfilm, som filmmagasinet Ekko i øjeblikket viser på sin shortlist med bidrag fra dansk films stortalenter.
SE scene fra filmen over artiklen her
Manus til det 22 minutter lange drama om lebiske teenvampyrer 'Lækre til vi dør' er skrevet af Eini Carina Grønvold og Marie Grahtø Sørensen, der også er instruktør, og producer er Nina helveg - og så er der selvfølgelig piger på rollelisten: Julie Brochorst Andersen (fra 'You & Me Forever'), Stephania Potalivo (fra 'Sjit Happens') og Frederikke Dahl Hansen '(fra 'You & Me Forever').
'Den handler om slyngveninderne Kimmi, Sally og Nancy gemmer sig på deres gymnasium efter lukketid for at feste. Kimmi er vampyr og forelsket i Sally, men hvad er ”rigtig sex”, og hvor går begærets grænser? Det bliver en nat med blod, sne og drømmen om at være lækre, til vi dør,' som ekko skriver.
Sexolog vild med forbudt musikvideoEini Carina Grønvold, der ligesom produceren og instruktøren er fra den uafhængige filmskole Super 16, fortæller her, hvad temaet i denne kulørte sag er:
- Idéen med filmen var at tage popkultur og teenagelyst seriøst uden moralske pegefingre. Filmen skulle være et free ride gennem de følelser og stemninger, man oplever som ung, forvirret og forelsket.
- Vi ønskede at skildre kvindelig seksualitet med både følsomhed og brutalitet og samtidig fortælle om den undertrykkelse, der ligger i kønsnormerne og hvordan man som kvinde kan føle, at man skal holde igen med sit begær udadtil. Især hvis man oven i købet begærer en af sit eget køn. Derfor brugte vi vampyren som det genkendelige billede på den undertrykte seksualitet.
Se hele filmen på Ekko, hvor du også kan stemme den og en række andre værker.
Tidligere har vi vist en scene fra en anden film fra Ekkos shortlist:
TV: Ta' med i swingerklub