Unge mænd vil give pigen nydelse

Modsat klicheen går fyrene også op i, om partneren får noget ud af det, viser studier

Alt i alt peger undersøgelserne altså på, at unge mænds seksualitet er væsentligt mere nuanceret end folkeviddet og feminister antager. (Foto: shutterstock.com)
Alt i alt peger undersøgelserne altså på, at unge mænds seksualitet er væsentligt mere nuanceret end folkeviddet og feminister antager. (Foto: shutterstock.com)

Hun skal da bare ha' så meget pik, at hun ikke kan gå næste dag.

Enhver har vel ansvar for egen orgasme,

Jeg skal ha' noget fisse, det skal jeg da ha', det skal jeg da ha.'

Klicheen foreskriver, at mænd, især unge mænd, er mere interesserede i at få noget fisse og en medfølgende udløsning end at deltage i et gensidigt fordelagtigt samleje.

Det viser sig ikke at holde vand.

Sex - som de unge vil have det

I to nye undersøgelser, en amerikansk og en svensk, fremgår det, at unge mænd i høj grad går op i, at partneren også får noget ud af akten.

Det amerikanske studie, 'He Enjoys Giving Her Pleasure': Diversity and Complexity in Young Men’s Sexual Scripts', publiceret i 'Archives of Sexual Behavior,' er bygget op af to dele. I den første blev 12 unge mænd interviewet om deres seksuelle erfaringer og ønsker. Det dannede grundlag for udarbejdelsen af række typiske sexscenarier, som efterfølgende blev forelagt 648 andre unge mænd i anden del af studiet.

På baggrund af de 648 mænds reaktioner på de seksuelle scripts konkluderer forskerne, at der er to temaer i unge mænds tilgang til sex: Et traditionelt og maskulint player script, der handler om at erobre, og et script, der drejer sig om gensidig nydelse.

TV: Det burde alle unge vide om sex

I den svenske undersøgelse, 'Sexual interaction or a solitary action: young Swedish men's ideal images of sexual situations in relationships and in one-night stands,' deltog 12 unge mænd i udførlige interviews.

Her fremgår det, at de unge mænds forestillinger om seksuelle situationer er afhængig af, om det foregår i et fast forhold eller som engangsknald. Med kæresten håber mændene på intimitet og gensidig nydelse, mens de ved uforpligtende sex går mere op i, hvordan de præsterer, så de kan gøre et godt indtryk på pigen.

Alt i alt peger undersøgelserne altså på, at unge mænds seksualitet er væsentligt mere nuanceret end folkeviddet og feminister antager.

Mænd: Sådan er vores diller

 Unge går ikke sexamok

Læserne: Det bedste sexråd vi aldrig fik