Giv din pige en superorgasme

Gør som 33-årige Tine. Følg trenden - lad væskerne løbe: - Det er både ophidsende, skræmmende og skideskægt, helt anderledes end en almindelig orgasme, siger hun

- Mænd elsker det, fordi det er et meget tydeligt bevis på deres evner som elsker. Det er en orgasme, der kan måles og vejes og i modsætning til kvindens andre orgasmer, er den umulig at fake, siger Joan Ørting.  (Modelfoto: All Over)
- Mænd elsker det, fordi det er et meget tydeligt bevis på deres evner som elsker. Det er en orgasme, der kan måles og vejes og i modsætning til kvindens andre orgasmer, er den umulig at fake, siger Joan Ørting. (Modelfoto: All Over)
– J
eg blev simpelt hen helt vildt forelsket i en mand, fordi han gav mig mit livs første sprøjteorgasme.

– Det var så speciel en oplevelse. Det var både ophidsende, skræmmende og skideskægt. Helt anderledes end en almindelig orgasme.

– Vandet silede ned af mine lår og det føltes, som om der var åbent hele vejen op til mit indre, fortæller Tine på 33.

Det er et par år siden, hun ’lærte’ at ejakulere sammen med sin elsker.

Forholdet er slut, men det er Tines sprøjteorgasmer ikke. Hun har nemlig lært at slappe af og give sig hen, når hun mærker udløsningen nærme sig.

– En orgasme i klitoris er nok en stærkere følelse rent fysisk, men en sprøjteorgasme er mere intens, fordi det er så fysisk krævende på en eller anden måde.

– Man lever sig helt ind i det, er fuldstændig åben over for sin elsker, over for sex, over for væsken, der løber ned ad lårene på en.

Berusende
Det kan være en berusende oplevelse for en kvinde at ejakulere, men kvinder er ikke de eneste, der nyder det.

– Mænd elsker det, fordi det er et meget tydeligt bevis på deres evner som elsker. Det er en orgasme, der kan måles og vejes og i modsætning til kvindens andre orgasmer, er den umulig at fake, siger Joan Ørting.

– Netop det, at manden kan se, når kvinden får udløsning, har gjort sprøjteorgasmen populær de sidste par år. Heldigvis. For i mange år har kvinder skammet sig over at ’svine lagnerne til’.

Tror, det er tis
– Mange har skammet sig over det. De troede, at det var tis. Eller frygtede, at manden ville tro, de tissede.

– Det gør de ikke, for kirtlerne ved urinrøret sørger netop for, at de ikke kommer til at tisse under et samleje.

–Det vigtigste, kvinden kan gøre, er netop at slappe af, give slip og lade være med at frygte, at de kommer til at tisse i sengen. Nogle kvinder har let ved det, andre skal lære det, siger Joan Ørting.

Gør-det-selv
Hun fortæller, at der findes to former for sprøjteorgasmer.

– Den ene kommer, når punktet over g-punktet bliver stimuleret under samlejet. Her kan væsken sile stille og roligt ud, og man får følelsen af, at man giver slip på noget.

– Det er ikke altopslugende, men føles mere som en lettelse. Sikkert som mænd får udløsning.

– Så er der den mere voldsomme, som giver rigtig meget væske og en virkelig intens følelse. Den kommer fra selve g-punktet, og kan oftest kun fremkomme ved, at manden bruger langfinger og ringfinger og gør det meget kraftigt med direkte tryk på g-punktet.

–Nogle kan gøre det selv ved at sidde yderst på en stol og bruge en dildo, siger Joan Ørting.

– Når man først har prøvet det og kender fornemmelsen, er det let at få det igen, fordi man ved, hvornår man skal give slip.

Udmattende
Tine ved lige præcis, hvordan hun får en kraftig sprøjteorgasme, men af og til beder hun sin elsker om at lade være med at gå bevidst efter det.

– Jeg bliver utrolig træt og tørstig bagefter. Der skal ikke meget til at udløse en til og en til, og så ender det med, at jeg er for udmattet til at fortsætte.

–Så vil jeg bare være i fred og sove – omtrent ligesom mænd tit har det, efter de er kommet.

– Meget afhænger af mandens teknik og fingerfærdighed. Især hvis kvinden ikke har prøvet det før. Her lyder det vigtigste råd: Lad fingrene køre op og ned langs bagsiden af kønsbenet.

Styr på teknikken
Brug kræfterne, og øg hastigheden, indtil kroppen begynder at reagere.

Hvis I drømmer om det, men ikke har styr på teknikken, kan I lære det.

Orgasmetræneren Pia Struck afholder løbende kurser. Hun kan findes på seksualterapi.dk. Joan Ørting arrangerer sammen med Bjarne Jensen aftener i sexologhuset på Christianshavn, hvor kunsten kan læres. Se mere på joanoerting.dk.

Og flere swingerklubber afholder arrangementer, hvor mænd og kvinder bliver undervist i det.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen