Vil du holde længere i sengen? Der er ingen hurtige løsninger

Videnskaben ser nærmere på alternative måder at behandle for tidlig sædafgang

Sexpert-tv: Øvelserne der gør dig langtidsholdbar

-- Over artiklen her relateret Sexpert-tv: Sådan holder du længere i sengen --

Hvad enten du altid er kommet i løbet af et minuts tid (livslang præmatur ejakulation) eller om du er begyndt at fyre den af inden for cirka tre minutter (tillært præmatur ejakulation), så er det en lidelse, der sandsynligvis påvirker dit sex- og samliv i negativ retning.

Grundlæggende antager man, at der er både fysiologiske og mentale mekanismer på spil: Fx en ekstrem følsom penis og en form for præstationsangst, hvor frygten for at komme for hurtigt resulterer i, at man netop kommer for hurtigt.

Forskellige adfærdsterapier som stop-start-teknikken og bækkenbundstræning og kognitiv terapi (ændret fokus) kræver en længerevarende og målrettet indsats for den enkelte mand. Der er dog også andre former for behandling.

De tilbud har forskere bag en ny undersøgelse set nærmere på. De har gennemgået publicerede videnskabelige undersøgelser, hvor fire metoder bliver belyst:

Akupunktur, urtemedicin, bedøvelsescreme baseret på urtemedicin og antidepressiv medicin.

Først og fremmest konkluderer forskerne, at studierne ikke er stringente og valide nok, ligesom der ikke er set på langtidseffekterne samt bivirkninger.

Men ikke desto mindre tør de godt konstatere, at det ser ud til, at de forskellige behandlinger giver mellem et halvt til et helt minut ekstra holdbarhed, hvilket procentmæssigt er meget. Men om det batter i det store billede er en anden sag.

Den koreanske bedøvelsescreme SS Cream, der blandt andet indeholder ginseng, præsterer bedst - til gengæld er undersøgelserne mangelfulde, og produktet svært tilgængeligt i resten af verden.

Sex & samliv - 10. nov. 2016 - kl. 21:53 Kommer du også for hurtigt? Så er denne app måske noget for dig

Andre løsninger
Herhjemme underviser orgasmeekspert og mandeterapeut Jakob Kærgaard mænd i at holde længere - og styrke potensen. Han fortæller, at hans kursister har mange forskellige udgangspunkter:

 - Nogle hvor sexlivet fungerer fint, men de er nysgerrige på det her med multiorgasmer og mere energi, altså at få det bedste ud af sex. Andre fordi de oplever udfordringer med f.eks. rejsning og hurtig sædafgang.

- Af de sidstnævnte har de færreste prøvet ret mange ting - som fx de nævnte i den videnskabelige undersøgelse, forklarer Kærgaard:

- Det skyldes flere ting. Dels at der stadig er rigtig meget skam forbundet med at komme for hurtigt, og det gør, at rigtig mange mænd går og putter sig med det i mange år. Nogle vælger slet ikke at få en kæreste på grund af det, og for andre går det ud over det forhold, de har. Det er rigtig synd, for min erfaring er, det faktisk løses for over 90 procent af alle mænd med nogle relativt simple fysiske øvelser.

- Den anden grund til, at folk ikke har prøvet så mange 'behandlinger' af, er, at der i mange år ikke har været noget effektivt tilbud til dette problem. Som vi kan se af det omtalte studie, er der ikke noget af det, der virker særlig godt, måske på nær disse cremer, som nok også er lidt besværlige.

Teknikken
De fysiske- og meditative teknikker, som Jakob Kærgaard underviser i, er først kommet til Vesten inden for de senere år, og så har de endda ofte været for komplekse til at folk kunne bruge dem, mener han:

- Min løsning har været at gøre teknikkerne og forklaringen af dem så simpel og tilgængelig, at det kan udføres af enhver. Og det plejer at virke.

- Det er en kombination af visse bækkenbundsteknikker, yogaøvelser, og en særlig måde at onanere og have sex på. Kort fortalt, så kan tidlig udløsning forklares med, at der bliver bygget for meget energi for hurtigt op i din pik og din bækkenbund, og denne energi når ikke at blive spredt ud i resten af kroppen igen. Det sker simpelthen det, når du stimulerer pikken, at der flyder små elektriske impulser igennem nerverne og samler sig i det seksuelle område.

- Nogle gange kan den blotte forventning om sex også sætte så voldsomt gang i disse nerver, at udløsningen sker - inden man overhovedet får tøjet af.

Se også: For tidlig sædafgang? Se om det er dig

Når disse elektriske impulser bliver intense nok i bækkenbunden, sætter de gang i de ufrivillige sammentrækninger i muskulaturen dernede, som derefter presser sæden ud af din prostata og skyder den ud igennem pikken, forklarer Kærgaard:

- Det er næsten lidt, som hvis du får stød på et hegn: musklerne giver et uvilkårligt spjæt. Det samme sker i dine seksuelle muskler.

- Dette kan du imidlertid lære at kontrollere. Det handler dels om at opøve en kontrol over musklerne i bækkenbunden, og at kunne bruge dem bevidst under sex. Og kan du - med de yoga- og meditationsøvelser, som også jeg underviser i - 'trække' energien fra bækkenbunden op og ud i resten af kroppen igen, INDEN den bliver så intens, at den sætter gang i udløsningen. Når du lærer det, så kan du kontrollere din udløsning.

Hvor lang tid tager det at lære det?

- Det afhænger meget af, hvor meget man øver sig! Men 30 minutter fem gange om ugen er rigtig fint. Teknikkerne virker, så hvis folk ellers laver dem, så skal resultaterne nok komme.

- Udfordringen er at det kræver en indsats, særlig i starten for at lære teknikkerne. De er ikke specielt svære, men det er som med enhver ny rutine og vane man skal indføre. Det kræver, at du er villig til at investere noget tid og energi i det. Gør du det, og får du styr på det, så har du til gengæld glæde af det resten af livet. Og det vel at mærke uden piller, cremer eller andre ydre hjælpemidler. Og det gør virkelig en stor forskel for éns livskvalitet og seksuelle selvtillid.

Sexperterne - 15. dec. 2015 - kl. 13:19 TV: Gaven til manden, der vil have fuld kontrol i sengen

Du har selv været med at forsøge at lave en test af dit og en kollega Hans Hvass online-programmerm der adresserer for tidlig sædafgang. Her oplevede vi, at næsten alle er faldet fra - er mænd nogle sløve padder, der ikke forstår, at det kræver en indsats, og at de hellere vil have en pille?

- Ja, det er nok rigtigt at en del ikke er villige til at gøre den indsats der skal til. Men så er det jo så nemt, hvis ikke man kan tage sig sammen til at lave nogle øvelser 30 minutter om dagen nogle gange om ugen for at forbedre sin seksualitet, så er det måske bare ikke vigtigt nok? Løsningen er i hvert fald tilgængelig.

- Det er der dog heldigvis mange, der gerne vil, og et problem med testen var måske, at testpersonerne fik kurset helt gratis og dermed ikke forpligtede sig. Og man er alt andet lige bare lidt mere motiveret til at få noget ud af tingene, hvis man har betalt nogle penge for det. Så det må være en lektie, hvis der bliver lavet en ny test, siger Kærgaard.

Se mere om Jakob Kærgaards teknikker til at holde længere i sengen her:

Se også: På orgasmekursus: Nu har jeg fuld kontrol i sengen

- Det kan tage lidt tid at lære at tage det dertil, men når først det begynder at ske, er sex forvandlet. Du knalder ikke bare med din pik længere, men med hele kroppen og alt hvad du er, og det kan være så begge jeres kroppe syder og simrer af nydelse, fortæller Jakob. (Foto:shutterstock.com) Sexperterne - 16. sep. 2015 - kl. 23:22 Mand efter to dage på orgasmekursus: Jeg har fået mit livs bedste sex

Sex & samliv - 10. feb. 2016 - kl. 21:59 Multiorgasmer til mænd - fakta eller fiktion?

 

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere