Jeanett, 20 år og fra Hvidovre

Du kan stemme på Jeanett i konkurrencen om at blive 'Årets Side 9-pige 2017'

Med sine 20 år, er Jeanett konkurrencens yngste deltager. Der er dog hverken usikkerhed eller umodenhed at spore hos marts måneds prisvindende skønhed. Hun skal nok vise Covermodel hvordan sådan en billedserie skal skæres, og hun er ikke i tvivl om, at det kommer til udtryk, når hun stråler i avisen.

- Jeg er mig selv! Man skal stemme på mig, fordi det har været en fed oplevelse at være med til Årets Side 9 på Næsbyholm Slot, og jeg synes selv at jeg har klaret det ret godt.

Jeanett elsker at være en del af Side 9, og selv om bølgerne engang imellem går højt i diverse kommentarfelter, lader hun sig ikke kue. Der er heldigvis også masser af ros – og hvem ved, måske en kåring som Årets Side 9-pige?

- Det bedste ved at være Side 9-pige er, at alle har hver deres mening – og at man så også bliver bekræftet, er der vist ingen der kan klage over. Jeg gør i hvert fald ikke!