Amalie, 26 år og fra Birkerød


Side 9 pige
Man kan kun stemme på dagens side 9 pige

Dagens Side 9-pige finder man gerne med snuden i pelsen på et af hendes dyr. Amalie er nemlig for alvor i sit rette element, når hun er på tur med de firbenede i familien.

- Jeg kan ikke undvære mine dyr. At gå en tur med hunden eller ride en tur på min islandske hest er bare lige sagen. Jeg har altid haft en stor kærlighed til specielt hunde og heste.  

Forestiller man sig lange, romantiske rideture i skoen med Amalie, tager man fejl. Hun er nemlig et konkurrencemenneske, så der skal være noget på spil. 

- Derfor rider jeg eksempelvis heller ikke for sjov. Skovture og sådan er da hyggeligt nok en gang imellem, men hvis du skal finde mig på hesteryggen, skal du ud til stævnerne.  

- Lige nu er jeg i gang med at træne den næste unghest op til næste stævnesæson, som nok er i 2021, så jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad vi kan opnå sammen.