Viktoria, 20 år og fra Brøndbyøster

Side 9 pige
Man kan kun stemme på dagens side 9 pige

Et års sommerferie er snart forbi for dagens Side 9-pige Viktoria. Til sommer skal hun lede efter en uddannelse – og det skal helst være noget med knogler og gammelt ler!

– Da jeg blev færdig med gymnasiet, trængte jeg bare til et sabbatår. Men jeg drømmer om at blive arkæolog og rejse rundt i Egypten og Grækenland på jagt efter oldtidens skatte, fortæller Viktoria.

Friåret har hun brugt på at afprøve sine mere kreative grænser.

– Jeg er ved at lære at spille guitar, og så har jeg set en masse kunst. Jeg er vild med billeder. Derudover har jeg planer om at starte til kampsport, så jeg bliver den farligste Side 9-pige i Ekstra Bladet, siger hun og griner.

Viktoria lover dog, at hun ikke vil bruge judohug eller cirkelspark i jagten om at blive Månedens Side 9-pige:

– Jeg er et rigtigt konkurrence-menneske, men nej, så slem er jeg heller ikke!

Seneste Side 9-piger