Nogle mennesker er bange for edderkopper. Andre for klovne. Men dagens Side 9-pige har en helt bestemt fobi, der giver store problemer i juletiden.
– Det er lidt pinligt, men jeg er bange for folk, der klæder sig ud som julemanden. Jeg kan ikke forklare hvorfor, indrømmer Pernille med røde kinder.
Til gengæld tror Næstved-pigen fuldt og fast på 'juleånden', og hun elsker at få gaver.
– Men det er faktisk ikke så vigtigt, hvad der er i gaverne. Så længe personen har været sød og brugt omtanke, så bliver jeg glad for alt, forklarer Pernille, der også er glad for selv at give gaver:
– Jeg har engang klædt mig ud som nissepige og så taget hjem til en fyr. Det blev han rigtigt glad for, fortæller Pernille.
Det undrer os ikke!