Nødhjælpsarbejdere kidnappet

To franske nødhjælpsarbejdere kidnappet i Afrika

To franske nødhjælpsarbejdere blev søndag aften bortført i den nordøstlige del af Den Centralafrikanske Republik i den sidste af en række lignende bortførelser i regionen, rapporterer Reuters.

De to franskmænd, der repræsenterede den franske nødhjælpsorganisation, Triangle, blev kidnappet i byen Birao nær grænsen til Chad og Sudan. To andre franske nødhjælpsarbejdere er blevet kidnappet i den seneste uger i Chad og Sudan.

- Vi fordømmer kidnapningen af hjælpearbejdere, der er i landet for yde livsvigtig hjælp til befolkningen, lyder det fra Frankrigs udenrigisministerium, der kræver, at nødhjælpsarbejderne sættes på fri fod straks.

Ministeriet oplyser, at dets krisegruppe er i tæt kontakt med de involverede parter, uden at man røber, hvem der står bag kidnapningen.

Seneste Side 9-piger