Alice, 32 år og fra Aars

Side 9 pige

Man kan kun stemme på dagens side 9 pige

Månedens Side 9-pige i årets sidste måned er eventyrlige 32-årige Alice fra Aars, og det var en afklaret, men også noget overrasket rødhåret skønhed, som Ekstra Bladet fangede på telefonen.

– Jeg går ud fra, at det er fordi jeg har vundet Månedens Side 9-pige, at du ringer - men jeg vidste faktisk slet ikke, at jeg allerede havde været i. Jeg har ikke lige fået det tjekket, fortæller Alice med sin rolige stemme og charmerende jyske accent, der før i sin Side 9-karriere har løbet med titlen som månedens vinder.

Med titlen følger også en solid præmie på 3000 danske kroner, som snart skal have ben at gå på.

– Pengene skal være med til at finansiere min rejse næste år til USA og Canada. Jeg vil gerne til USA for at prøve mit talent af - helst i Las Vegas - og i Canada har jeg en masse gode venner, som jeg vil besøge, siger Alice, som bla. optræder med ildshows.

Med titlen som Månedens Side 9-pige deltager Alice på lige fod med 11 andre vinder-piger fra året der gik om titlen som Årets Side 9-pige, som vil blive kåret i starten af 2014.