26-årige dejlige Carina fra Vallensbæk er denne tirsdags Side 9-pige.
Carina er slet ikke tilfreds med, hvordan den danske sommer er gået indtil videre.
– Det der fylder meget hos mig lige nu er, at jeg savner sommer og varme virkelig meget. Jeg elsker at gå i kjoler, så det at sommeren indtil videre har været regnfuld og virkelig kold er slet ikke i orden, raser Carina og tilføjer:
– Jeg vil ha' sol, korte kjoler, brune ben og rosévin!
Carina afslører også i dag, hvordan hun vil tilbringe sin sommer.
– Min sommerferie skal holdes på en ødegård i Sverige og i et sommerhus på Femø, så vejret skal altså bare spille max i år!
– Efter sommerferien tager jeg måske ned til Grækenland og hjælper frivilligt på et hundeinternat i nogle dage. Det bliver ikke en badeferie, men rengøring og masser af kærlig, opmærksomhed til de omkring 200-300 hunde som trænger til det.