Se minigalleriet med Jeannie nederst i artiklen Det er fredag, underskønne Jeannie fra Langeland er tilbage på Side 9, og hvem ved, måske skinner solen et kort øjeblik? - Siden sidst har jeg bare været en rigtig bondepige, passet mine heste og renoveret gården jeg bor på. Men jeg har virkelig savnet at være på Side 9! Glæden er i dén grad gengældt og vi kan heldigvis sagtens genkende smukke Jeannie, selvom det er et helt år siden, vi sidst så hende på disse kanter. - Jeg er glad for, at jeg stadig synes, at jeg ser godt ud, trods jeg bliver ældre. Jeg er enorm bange for at blive ældre, men lige pt. synes jeg, at jeg ældes med ynde. - Man kan selvfølgelig godt se, at jeg er blevet ældre, men hvis jeg selv skal sige det, ser jeg bedre ud end nogensinde.