Kadja: Fræk med stil

Når folk skriver noget nedsættende om pigerne, fortæller det meget mere om dem end om os! Man kan godt være fræk med stil, uden at det bliver vulgært.

Når vi i dag får lidt ekstra tid på tomandshånd med sexede Kadja, er det som altid en fornøjelse. Dog er det også lidt vemodigt, da det bliver sidste gang, vi kan nyde hendes charme på Danmarks smukkeste avisside.

Modelkarrieren skal på nye græsgange, men det bliver nok heller ikke uden en vis tristesse for dagens hovedperson, som er stolt af sine års bidrag til Side 9-historiebøgerne.

- Det bedste er alle de forskellige opgaver man kommer ud i, det giver nye erfaringer gang på gang. Alle de mange bekendtskaber jeg har fået blandt modeller, fotografer og andre folk i branchen, har stor betydning for mig. Dem ville jeg ikke undvære!

 

- Jeg ser meget frem til en masse oplevelser med dem i fremtiden, både i mit arbejdsliv og privat. Og så glæder jeg mig til at se, hvad der nu skal ske.

I modelbranchen og her på Side 9, er sexede Kadja ikke nogen novice. Karrieren har givet en masse oplevelser, som vi har nydt godt af, at hun har delt med os.

Med alderen kommer tit en masse erfaring, og med en omfangsrig modelkarriere på bagen, er Kadja heller ikke bleg for at give et par gode, kærlige råd, til de piger der måske skal til at starte samme rejse.

- Mit råd til de mange piger der drømmer om at være i branchen er, at I skal husk at overholde jeres egne grænser. Er man ikke tryg ved en opgave eller en fotograf eller andet, så mærk efter i dig selv. Det er vigtigt at din selvtillid og dit selvværd ikke falder til den forkerte side, når du laver modelarbejde.

 

Det kan være noget af en omvæltning, at træde ind i et univers hvor man primært vurderes på sit ydre. Det er i hvert fald en oplevelse Kadja kan nikke genkendende til, men hun har med tiden lært at grine af alle tosserne, og dyrke sin egen karriere.

- Man lærer med tiden at være bedøvende ligeglad, og ikke ligge nogen betydning i det, men jeg husker da godt min start i branchen. Folk dømte mig som mor ud fra mine billeder, det kunne sagtens gøre ondt, at folk kunne skrive alverdens lort. Uden at kende mig, men blot ved at se på et billede.

 

- Jeg var ikke ret gammel, og helt ny i faget. Sådan får jeg det absolut ikke mere – når folk skriver noget nedsættende om pigerne, fortæller det meget mere om dem end om os! Man kan godt være fræk med stil, uden at det bliver vulgært.

Med et vemodigt smil og et tungt hjerte, sender vi skønne Kadja videre ud i verden, og lader stafetten gå videre. Så nyd de lækre billeder, og denne lille hilsen.

- Jeg ønsker alle nye som gamle held og lykke med på vejen! I er unikke på hver jeres måde, hver og en af jer.

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

Meget mere Side 9

I Ekstra Bladet+ får du mange flere piger, der viser sig langt mere vovet frem. Se bare disse dejlige piger:

Tre frække videoer fra slottet: Kom med i kulissen til årets Side 9-shoot

Kæmpe-galleri: Side 9-pigerne smed tøjet på slottet

Side 9 på Slottet: Sådan har du ikke set pigerne før

Prinsesserne på Slottet: Eksklusive billeder af Side 9-pigerne

Fredagspigen