Side 9-Lonny er ikke en man lige glemmer

 

Lonny beskriver sig selv, som ’en kvinde med ben i næsen, en hård én at nedlægge og stædig som et æsel’. Når hun ikke er sammen med sin familie og lille datter, er hun blandt andet at finde på Side 9. I dag skal vi bruge noget tid med smukke Lonny, og blive lidt klogere på, hvordan hendes modelkarriere ser ud bag facaden – og så skal vi selvfølgelig dvæle lidt ved nogle flere sexede billeder.

Man kan lige så godt starte ved begyndelsen, og her skiller Lonnys start på Side 9 sig ud fra mængden.  En tidligere kæreste havde været så dominerende, at Lonny havde behov for, at komme ud og slå igennem med sig selv i hovedrollen.

- Det som i tidernes morgen inspirerede mig til at blive Side 9-pige, var at jeg havde været i et forhold hvor jeg havde underkastet mig så meget, at jeg havde glemt hvem jeg var. Da jeg frigjorde mig af forholdet, gav det mig blod på tanden til, at prøve noget mere end bare at få taget billeder, og samtidig vise hele Danmark "Her er Lonny, og jeg og mit er også vigtigt"!

 

Med sådan en beslutning kommer også et publikum. Især når man som Lonny er aktiv på de sociale medier, bliver distancen til fansene kortere, men det tager den unge prima ballerina rimelig køligt. Selv når kontakten bliver lidt sær og nærgående.

- At være en slags offentlig person tager jeg ret let på. Fans som følger min fanside, tager jeg hatten af for, og jeg har meget respekt for de mennesker, som følger mig og har gjort det siden jeg startede. Det er motiverende og dejligt bekræftende. Ja, jeg får da masser af henvendelser af mine fans, og i starten var det meget hate fra andre kvinder, som nok i bund og grund var skide jaloux. De sidste par år har jeg fået mange henvendelser, som til dels er positive, men de handler mest om at de mænd som skriver bare gerne vil have mig til at være deres dronning, og om jeg har lyst til at tjene penge på at se dem være intime med sig selv. Det siger mig altså ikke så meget.

 

Der har dog været ro på Lonnys modelarbejde det seneste års tid, da hun har passet sin forholdsvis nye rolle som mor, men nu er hun efterhånden klar på at støve sit sexede jeg af igen. Lige om hjørnet venter nemlig mere modelarbejde, og forhåbentlig også et gensyn med en tidligere karriere som sælger.

- Jeg lever bestemt ikke af at være model, normalt har jeg været sælger ved siden af og lavet en masse eventarbejde. Det sidste års tid har jeg været på barsel, og jeg har stort set kun lavet graviditetsbilleder, så jeg glæder mig til at komme i gang med at pleje den side af mig selv igen. Side 9 ser jeg som en slags hobby, min passion er at stå foran et kamera, og sådan er jeg. I fremtiden drømmer jeg dog om en salgskarriere; det er meget spændende synes jeg, og så er jeg hamrende god til det! Jeg tror også at mange finder mig spændende, fordi jeg har en god aura overfor folk, og så er mit udseende heller ikke noget man lige glemmer.

 

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

Meget mere Side 9

I Ekstra Bladet+ får du mange flere piger, der viser sig langt mere vovet frem. Se bare disse dejlige piger:

Sanne: Fræk fredagsdebutant

Side 9-Maria fortæller: Sådan scorer du mig

Side 9-Selina glæder sig til smagen af dansk sommer

Jessie

Fredagspigen