Karina, 39 år og fra Glostrup

 

Side 9 pige
Man kan kun stemme på dagens side 9 pige

Så er det blevet tid til at kåre denne måneds lækreste Side 9-pige. Der var 29 dejlige piger at vælge imellem, men en moden og fræk brunette med et glimt i øjet skilte sig ud fra mængden. Læserne har stemt, og Miss Juni er ingen andre end sensationelle 39-årige Karina fra Glostrup.

- Er det rigtigt? Det er den bedste nyhed, jeg har fået i dag. Hvor lækkert, tak, lyder det med en perlende latter fra Karina, da Ekstra Bladet ringer og siger tillykke med kåringen som Månedens Side 9-pige i juni.

Karina har også kæmpet med om at blive Årets Side 9-pige.

Karina fortæller, at hun har fulgt med i afstemningen hele måneden, og hun vidste derfor godt, at hun lå i top tre.

- Jeg var utrolig spændt på, om jeg ville vinde. Jeg ventede bare på Jeres opkald, griner Karina.

Hun afslører, at præmien på 3.000 kroner skal bruges på en rejse til Norge sammen med hendes børn.

- Jeg har ikke været i Norge, siden jeg var helt lille. Jeg har lejet et sommerhus, hvor jeg og mine unger skal bo i et par uger. Vi skal hygge og lave nogle af de ting, vi normalt ikke har tid til. Jeg er tilbage på skolebænken, og pengene er små, så det bliver ikke til det store med hensyn til rejser. Jeg håber derfor, vi får en rigtig dejlig ferie i Norge, siger Karina.

Karina har været Side 9-pige siden 2013. Hun blev faktisk kåret til "Månedens Side 9-pige" første gang, hun var i avisen. Hun glæder sig til igen at skulle deltage i konkurrencen om at blive Årets Side 9-pige:

- Det var super fedt sidste gang. Jeg ser frem til at få den oplevelse igen. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der bliver kamp til stregen. Men jeg er klar. Jeg skal nok gøre mine fans stolt, smiler Karina.

Karina slutter interviewet med en lille fødselsdagssang til Side 9, som fylder 40 år i morgen.

- Hip hip hurra!

Seneste Side 9-piger