Kirstine, 23 år og fra København

 

Side 9 pige
Man kan kun stemme på dagens side 9 pige

Dejlige 23-årige Kirstine fra København er denne uges galleripige på Side 9.

Kirstine er oprindeligt fra Århus, men hun bor nu i Dragør, hvor hun læser på TAMU- centeret. Hun er single, men trods singlelivet har hun rigeligt at se til:

- Jeg synes, jeg har en masse bolde i luften for tiden. Jeg har travlt med skole og arbejde. Jeg glæder mig til, der bliver lidt mere tid til bare at slappe af. Jeg ser også frem til april, hvor jeg er inviteret til min lillesøsters konfirmation i Århus.  Det bliver dejligt at se hele familien igen, siger smuksakken.

Hvis Kirstine skal beskrive sig selv som person, så er hun en bramfri kvinde.

- Jeg har intet filter. Jeg siger altid tingene, som de er. Det kan både være godt og skidt. Jeg er nogle gange lidt for hurtig til at kommentere på noget, og det kan godt komme til at lyde lidt forkert. Nogle mennesker vil måske tro, jeg fornærmer dem, men det er slet ikke meningen, siger Kirstine.

Hun afslører her til sidst, hvad hun ville ønske, hvis hun fik tre ønsker:

- Mit første ønske er, at den danske stat får lidt mere styr på tingene. Der er virkelig ikke styr på en skid – undskyld mit sprog! Mit andet ønske er, at min opsparring vokser gevaldigt. Penge kan man jo altid bruge.  Mit sidste ønske er, at Danmark bliver 10 grader varmere, griner Kirstine.

Seneste Side 9-piger