Sådan kommer du på Side 9

Danmarks flotteste avisside tager gerne imod nye ansigter

Der er plads til mange forskellige typer på Side 9 i Ekstra Bladet. Foto: Olivia Loftlund
Der er plads til mange forskellige typer på Side 9 i Ekstra Bladet. Foto: Olivia Loftlund
Følg Side 9

Henrik Qvortrup står som ansvarshavende chefredaktør i spidsen for flere ændringer på Ekstra Bladet. En af dem er, at han gerne vil demokratisere Side 9.

Danmarks flotteste side skal fremover være åben for mange andre typer end den klassiske pin up-pige, som indtil nu har været den typiske model. Og Qvortrup er selv gået forrest og prydede onsdag Side 9 i Ekstra Bladet.

Ekstra Bladets chefredaktør indtog 1. december Side 9 i Ekstra Bladet, hvor også maveskindet blevet luftet. Foto: Covermodel.dk
Ekstra Bladets chefredaktør indtog 1. december Side 9 i Ekstra Bladet, hvor også maveskindet blevet luftet. Foto: Covermodel.dk
 

- Betragt som en absolut undtagelse. Det kommer ikke til at gentage sig. Undskyld, lyder det selvironisk fra chefredaktøren, der opfordrer andre til at prøve også at smide lidt af tøjet foran en dygtig fotograf:

- Vi vil ikke længere kun have kvinder på Side 9. Vi kan have mænd. Vi kan have kvinder, som er ældre end maksimalt 40 år, som de er i dag. Men vi har ikke noget problem med, at der er unge, smukke kvinder på Side 9. Vi skal bare afspejle mangfoldigheden derude. Vi skal have plads til mindst to køn - og alt derimellem.

Og vejen til Side 9 er ganske enkelt. Du skal blot gå ind på http://covermodel.dk/side9/ og udfylde kontaktformularen. Det er ikke nødvendigt at have erfaring som fotomodel og du belønnes med 500 kr, hvis du ender i avisen.

Årets Side 9-model belønnes med 10.000 kroner og bliver du måneds-vinder får du 3000. I november i år var det Ayla, der løb med æren og pengene.

Held og lykke.

Sasha Louise lufter regnbue-farverne på Side 9. Foto: Covermodel.dk
Sasha Louise lufter regnbue-farverne på Side 9. Foto: Covermodel.dk