Christina, 23 år og fra Herning

Pengene fra titlen som månedens side 9 pige skal bruges til en tur til Paris, siger Christina

Det flotteste ved mig? Øjnene, med dem kan man sige så meget usagt!. (Foto: Samsoephotograpy.com/ Stylist: Joan Divine)
Det flotteste ved mig? Øjnene, med dem kan man sige så meget usagt!. (Foto: Samsoephotograpy.com/ Stylist: Joan Divine)

– Hej Christina. Det er fra Ekstra Bladet. Kan du gætte, hvorfor jeg ringer?

– Ja  ... Det kan jeg måske godt. Er jeg blevet månedens Side 9-pige? Ej, hvor er det dejligt, udbryder den i Herning residerende skønhed på et fynsk, der er så smukt, at Gud tager søndagene fri for at øve sig på det.

– Det er bare så fedt, gentager hun og kvidrer med en latter så sprød, at den næsten splintres.

Beholder toppen på
Og sprød kan man roligt sige, Christina er. Det har brugerne af Ekstra Bladets hjemmeside været enige om. Så enige, at det udløser et nyt honorar på 1000 kr. for at komme i avisen igen. Plus 3000 for at være månedens smukkeste.

– De falder tørt, konstaterer den designstuderende skønhed. Jeg skal til Paris på studietur i uge syv. Og jeg havde ikke pengene i forvejen, så det er virkelig dejligt.

– Får vi dig at se på Side 9 igen engang?

– Det kan sagtens være. Folk har taget super positivt imod det. Der har været opbakning alle steder fra.

– Vil du overveje at smide toppen næste gang?

– Nej, det vil jeg ikke. Der skal også være noget til fantasien. Det synes jeg, er dejligt.

Så nøjes vi med den  ...

Seneste Side 9-piger