Det skal du gøre, når du får kvalme af hendes eks'er

'Jeg fortæller heller ikke om mine erobringer til hende. Alligevel gør hun det igen og igen, skriver mand til Signe

Hej Signe
Min kæreste snakker meget i festligt lag om sin fortid med ekskærester med dertil hørende detaljer som: 'Så var jeg sammen med X', 'Den gang jeg var sammen med Y, 'Jeg havde dårligt selvværd og var derfor sammen med så og så mange'.

Jeg er ved at kaste op.

Jeg ved godt, at hun har en fortid, men for mig skal jeg for hende være 'Den første' (eneste). Jeg har meget svært ved at forestille mig hende med... Ja... andres fyres pikke i hende, både her og der. Jeg har gjort oprør de første gange det skete, både mere eller mindre opfarende, så der ikke var nogen tvivl om, at jeg ikke brød mig og at høre på det.

Jeg fortæller heller ikke om mine erobringer til hende. Alligevel gør hun det igen og igen. Hvad enten det er mig, der er sart eller ej, så gider jeg det ikke. Hvad kan jeg gøre ved dette problem? Hun ved, jeg har det sådan, men kan slet ikke forstå det.

Mvh mig

Se også: Sisse: Min kæreste dyrker fotos af sin eks  

Kære du
Bortset fra at du selvfølgelig aldrig kommer til at være den 'første' og derfor ej heller den 'eneste', din kæreste har været sammen med, og at du må prøve at slappe lidt af med de der pikke alle mulige steder-tanker, der er lidt umodne og som kun vil gøre dig vred og ked af det igen og igen, så synes jeg, du har gjort det helt rigtigt. Du har bedt hende holde op med at tale om de evindelige eks’er.

Det er dybt umodent og nå ja møgtarveligt af hende, at hun ikke lytter til dig og holder op. Hun elsker dig, går jeg ud fra, og hun kan jo høre, at du bliver ked af det (og vred og utilpas), når hun taler om dem. Pyt med hun ikke forstår hvorfor. Hun kan jo se resultatet. Det burde være nok.

Det er jo ikke, som om hun ikke kan tale om sine eks’er og sin fortid med sine veninder, hvis hun har brug for at pille fortiden fra hinanden og forstå sig selv bedre. Hun skal bare holde op med at hive dem op og lufte dem, når du er der.

Jeg ville sætte mig ned og forklare hende en gang til, hvad det gør ved dig, når hun ski… på dine følelser omkring det. Og så ville jeg sige til hende, at næste gang det sker, så vil du rejse dig op, sige tak for nu til de andre og forlade selskabet. Stille og roligt. Mandigt. Ikke drama og ballade. Hun ved  hvorfor, hun havde bare ikke lige troet at du faktisk ville gøre det.

Der er ingen grund til at diskutere det længere. Du sætter ikke en grænse for, hvad hun må og ikke må, du sætter bare en grænse for, hvad du vil blive og høre på.

Kh Signe

Se også: Sådan får du din eks ud dit liv

Prøv om du kan finde ud af hvilke følelser og grunde, der ligger nedenunder den umiddelbare situation. Foto: Shutterstock.com. Sexperterne - 2. aug. 2016 - kl. 14:33 Sådan kommer du over jalousi  

kommentarer
Vis kommentarer

Skriv til Signes brevkasse

Skriv dit spørgsmål i feltet. Beskriv dit problem og husk din alder og klik på knappen 'Send'. Du bestemmer selv, om du vil være anonym. Vi forbeholder os retten til at redigere og offentliggøre dit spørgsmål. Ingen får svar direkte, idet de udvalgte breve bringes her.

Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen