Nyhedsugen: Bedømmelsen er i gang

Research, voxpops, fotos og originale vinkler. Alle aviser og sites har sine kvaliteter, så det er ikke nogen let proces at udvælge vinderne

Ekstra Bladets journalister sidder i øjeblikket og læser alle de aviser og nyhedssites, som elever fra hele landet har lavet i forbindelse med Nyhedsugen for at kunne kåre vinderne her hos Ekstra Bladet. Vinderne hos Ekstra Bladet skal sendes videre til landsfinalen, hvor de bedømmes blandt vinderne fra resten af Danmarks dagblade.

Vinderne hos Ekstra Bladet vinder, udover en plads i finalen, 4.000 kroner til klassekassen samt et års abonnement på avisen til klassen. Vinderne får direkte besked fredag d. 13. december.

Dommerkomitéen består af redaktører, dansklærere, skolebibliotekarer og elever med dette års formand, Manu Sareen, i spidsen. Sammen skal dommerkomitéen finde årets vinderaviser og nyhedssites for henholdsvis 6.-7. klasse og 8.-10. klasse.

I midten af januar offentliggøres de to endelige vindere, hvorefter de vil blive fejret på Københavns Rådhus torsdag d. 23. januar.

Følg med her på ekstrabladet.dk/skole, hvor vi snarest offentliggør de interne vindere.

0 kommentarer
Vis kommentarer