I løbet af efteråret har folkeskoleklasser landet over produceret aviser og nyhedssites med afsæt i temaet ’Døden er da noget, vi taler om’. En jury bestående af journalister fra Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken har sammen med repræsentanter fra Mary Fonden, Børn, Unge & Sorg og Østifterne fundet vinderne af Mediekonkurrence for skoler 2019.
Skoleafdelingen i JP/Politikens Hus takker alle deltagende elever og lærere i Mediekonkurrencen, der har haft mod på at sætte gang i dialogen om livet og døden. Der er blevet lavet mange kreative og originale aviser og nyhedssites, som blandt andet tematiserer dødsfald og sorg i familien, aktiv dødshjælp og selvmord.
Juryen har udvalgt vinderne, fordi de i særlig grad betoner temaet gennem originale og forskellige vinkler, har styr på den journalistiske formidling og har brugt flotte illustrationer og fotos til at skabe et stærkt visuelt udtryk.
De 8 vindere
Ekstra Bladet 6.-7. klasse: Tingagerskolen 7.x. - X-tra News
Politiken 6.-7. klasse: Carl-Nielsen Skolen 7.a. - CNS aktuelt
Jyllands-Posten 6.-7. klasse: Frederiksberg Skole 7.b. - Den sidste tid
Nyhedssite 6.-7. klasse: Nathalie Zahles Gymnasieskole 7.b. - DPT Død på tale
Ekstra Bladet 8.-10. klasse: Marienhoffskolen 8.a. & 8.b. - Hoffposten
Politiken 8.-10. klasse: Hareskov Skole 8.b. - Døden Nær
Jyllands-Posten 8.-10. klasse: Viby Friskole 8.kl. – Viby Dead or alive
Nyhedssite 8.-10. klasse: Tibberupskolen 9.G. - På den anden side
Vinderklasserne modtager 5.000 kr. til klassekassen og bliver hyldet til et festligt event i Pressen i JP/Politikens Hus i København d. 29. januar. Her vil chefredaktørerne fra de tre dagblade overrække medaljer til vinderklasserne, og der vil være taler og underholdning fra Wafande og Per Vers.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.