Alt om første runde

Sæsonstart: Nu er turneringen i gang

Nu ruller bolden. Foto: Henrik Schou
Nu ruller bolden. Foto: Henrik Schou

Nu er det endelig tid. Vi har ventet længe, men 57. udgave af turneringen er nu sparket i gang. Det betyder, at 1316 hold skal i aktion. Der venter dermed rigtig mange kampe i første runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Herunder har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring sæsonstarten.

Hvor kan jeg se, hvem mit hold skal møde?

- Vi har lavet en guide til, hvordan du finder din skole. Her kan du se, hvem I skal møde.

Hvordan finder jeg artikler om min skole?

- Det er meget simpelt at finde artikler om din skole. Du kan finde guiden her.

Hvordan arrangeres en kamp?

- Det er lærerne, der står for at arrangere kampene. Læreren for holdet med hjemmebane i systemet skal kontakte modstanderholdets lærer og aftale en dag. Deadline i systemet er seneste dag for afvikling af kampen, men I må meget gerne spille inden. 

Hvor lang tid varer en kamp?

- En kamp varer to gange 30 minutter. Hvis den ender uafgjort inden kredsfinalerne, bliver den afgjort i en straffesparkskonkurrence. Hvis den ender uafgjort i kredsfinalerne eller slutspillet, spilles der to gange ti minutters forlænget spilletid. Hvis der fortsat ikke er faldet en afgørelse, skal den afgøres på straffespark.

Hvad sker der, hvis en spiller får et gult kort?

- Hvis en spiller får gult kort, bliver spilleren udvist i ti minutter.

Hvor mange må der være på et hold?

- Der må maksimalt være 14 spillere omklædt til kampen.

Må pigerne spille med hos drengene?

- Ja, pigerne må godt spille med hos drengene. Drengene må bare ikke spille med hos pigerne.

Hvem fra Ekstra Bladet er ude til kampene?

- Der er altid en referent ude til kampene. Vedkommende er DBU og Ekstra Bladets repræsentant.

Referenterne er en stor del af Ekstra Bladet Skolefodbold. Foto: Henrik Schou
Referenterne er en stor del af Ekstra Bladet Skolefodbold. Foto: Henrik Schou

Hvem udfylder holdkortet?

- Det er din lærer, der udfylder holdkortet. Når først det er udfyldt, kan det ikke ændres. Sørg derfor for, at din lærer staver dit navn korrekt.

Se også: Kan din lærer stave?

Hvad gør jeg, hvis mit navn er stavet forkert i en artikel?

- Hvis dit navn er stavet forkert i en artikel, må du meget gerne sende os en mail på skolefodbold@eb.dk. Vi har mange kampe i løbet af en dag, så du må meget gerne skrive, hvilken kamp der er tale om. Så kan vi rette det i artiklen, men ikke på holdkortet.

Hvor kan jeg se mit holdfoto?

- Når referenten har lagt dit foto ind, kan det se på jeres skoleside.

Ekstra Bladet står for alt vedrørende artiklerne. Men det er DBU, der står for alt det praktiske omkirng turneringen. Hvis du har spørgsmål til DBU, kan du finde kontaktoplysningerne her.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen