Brød hjemmebane-forbandelsen

1-3: Gråsten gav håb for hjemmebane-sejre til de resterende kvartfinalister

Pigerne fra Gråsten Skole var det første hold i vest, der formåede at vinde på hjemmebane. Foto: Henrik Schou
Pigerne fra Gråsten Skole var det første hold i vest, der formåede at vinde på hjemmebane. Foto: Henrik Schou

Det tegnede til at blive en hård uge for de fire hold, der har hjemmebane i øst i næste uge. Før torsdagens kvartfinale var det nemlig kun udeholdene, der havde formået at vinde.

Det ville Gråsten Skole dog ikke have hængende på sig, så de sørgede for at bryde hjemmebane-forbandelsen med deres sejr på 1-0 over Søhusskolen i kvartfinalen. De fire hjemmehold i næste uge behøver derfor ikke at frygte ligeså meget for hjemmebanens forbandelse.

Se også: Gråsten Skole klar til semifinalen

Lige mange mål fra begge køn
Pigerne har nettet fem gange i de to kvartfinaler i vest, og drengene har scoret fem gange. Det betyder altså, at de to køn står helt lige før kvartfinalerne i øst i næste uge. Følg med her på siden for at finde ud af, hvem der laver flest mål, og om hjemmebane-forbandelsen vender tilbage.