ANALYSE: Læs ALT om de to drengehold her

Alt om de to finalister: Bliv klædt helt på til drengenes finale

Karensmindeskolen er klar til finalen efter en dramatisk semifinale. (Foto: Henrik Schou)
Karensmindeskolen er klar til finalen efter en dramatisk semifinale. (Foto: Henrik Schou)

Der er nu kun to drengehold tilbage ud af 798 i Ekstra Bladet Skolefodbold. Torsdag 28. april skal vinderen findes, når Karensmindeskolen fra Nordjylland kl.15.00 møder Borupgårdskolen fra Nordsjælland i finalen på Tre-for Park i Odense.

Her klæder vi dig på til det spændende opgør og tager dig med hele vejen rundt om begge hold, profilerne og holdenes muligheder. Vi har set begge hold tre gange inden finalen og bringer her en grundig analyse.

Se også: ZOOM: Karensmindeskolen - Borupgårdskolen

Karensmindeskolen: Stærk defensiv og 'Snydepelsen' som sidste skanse
Drengene fra Støvring, Nordjylland, og Karensmindeskolen, har fightet sig hele vejen i finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold. De nordjyske krigere er anført af anfører Casper 'Pandebåndet' Dyrholm, som frygtløst går forrest i forsvaret. Defensiven er generelt en stor styrke hos Karensmindeskolen, som ikke lukker mange mål ind. De har også en sikker sidste skanse i Nicolai 'Snydepelsen' Mouritsen. Brydes der igennem den bagerste kæde, står han klar til at tage sig af resten.

En anden stor styrke på holdet er, at langt størstedelen af drengene til daglig spiller sammen i den lokale klub Støvring IF. Det giver dem en god indbyrdes forståelse og kendskab til hinanden. Det er tydeligt, at Karensminde-drengene vil dø for deres sidemand på banen, og det er en egenskab, der ikke bare kan fremprovokeres. Den kan mærkes helt ud på tribunen.

'Pandebåndet' i aktion i semifinalen med 'Snydepelsen' i målet bag sig. (Foto: Henrik Schou)
'Pandebåndet' i aktion i semifinalen med 'Snydepelsen' i målet bag sig. (Foto: Henrik Schou)

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Borupgårdskolen: Snedige og hurtige
Flere gange i løbet af turneringen er Borupgårdskolens drenge nok blevet undervurderet, men har overrasket. Senest sendte de en flok fysisk stærkere drenge fra Peder Lykke Skolen ud i semifinalen og er derfor klar til finalen i Odense. Drengene fra Snekkersten er ikke de største af statur, men til gengæld er de både snedige og hurtige, det har snydt flere modstandere. Når de får pasningsspillet langs jorden til at fungere, er der ikke mange, der kan stoppe dem. De små, fodrappe spillere er utroligt boldsikre og gode til at tage de rigtige løb.

Defensiven har ikke stået ubetinget stærkt. Hvis det skal formuleres høfligt. De har faktisk lukket hele 16 mål ind, det er uhørt mange før en finale. Og de er spredt godt ud over næsten samtlige af deres kampe. I semifinalen var det dog virkelig defensiven, der imponerende. De fik både lukket af og gik godt med i spillet. Det er meget vigtigt at tage med til finalen. Til gengæld er det også værd at have in mente, at Borupgårdskolen undervejs i turneringen har roteret meget og har brugt hele 25 spillere på deres vej til finalen.

Borupgård-drengene er finaleklar. (Foto: Henrik Schou)
Borupgård-drengene er finaleklar. (Foto: Henrik Schou)

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Hold disciplinen
Efter semifinalen gjorde Casper 'Pandebåndet' Dyrholm det klart, at vi sandsynligvis vil komme til at se et meget disciplineret Karensminde-forsvar i finalen. Anføreren har en tendens til at bryde ud af sin forsvarskæde, for at støtte op på midtbanen, men det skal han passe på med mod Borupgårdskolen. Lille Mathias 'Mini-Mac' Christensen er nemlig god til at tage de dybe løb rundt om forsvarsspillerne. Derfor bliver det vigtigt for Karensmindeskolen, at de bagerste fire holder en stram linje og måske forsøger at trække Borupgård-angriberne offside, når de tager deres dybdeløb. Vigtigt bliver det i al fald, at Casper Dyrholm sørger for at holde sit forsvar disciplineret. Hele tiden ser til begge sider og bruger sine lungers fulde kraft til at dirigere de andre på plads. For de har fordel i både højde og styrke, men ikke i farten.

Hos Borupgårdskolen får angriber og topscorer Jakob Thorup en fornem opgave. Han skal sørge for at holde Casper Dyrholm beskæftiget. Det er ham, der skal tage duellerne med den stærke, nordjyske kriger. Kan han få spillet bolden i fødderne, holde fast i den og samtidig holde 'Pandebåndet' på afstand, kan han forsøge at lægge den af til 'Mini-Mac', som skal være livlig på den sidste tredjedel.

Borupgårdskolen er ikke altid de fysisk største, men når deres pasningsspil fungerer, kompenserer de flot for det. Her Jakob Thorup (tv.) og Mathias 'Mini-Mac' Christensen (th.) (Foto: Henrik Schou)
Borupgårdskolen er ikke altid de fysisk største, men når deres pasningsspil fungerer, kompenserer de flot for det. Her Jakob Thorup (tv.) og Mathias 'Mini-Mac' Christensen (th.) (Foto: Henrik Schou)

Se også: Spiller i landsholdsfarver i Odense

Lange bolde kan være nøglen
I den anden ende får Borupgårdskolens forsvarsspillere også en svær opgave. Karensmindeskolen har aldrig lagt skjul på, at de spiller med lange bolde og bruger det som et våben. Hvis Asmus Agergaard og Lukas Gerhardt i forsvaret spiller på samme niveau, som de gjorde i semifinalen, bliver det en svær opskrift for Karensminde-drengene. Men lange bolde kan godt blive en nøgle alligevel. Borupgårdskolens backs er gode, men fysisk meget små. Nordjyderne vil derfor med fordel kunne lade den stærke angriber Gustav Midtgaard rykke ud i siderne, når bolden spilles op. Her kan han tage duellerne med de mindre backs og lægge bolden videre derfra.

For Borupgårdskolens vedkommende gælder det derfor, at der skal være god opbakning i forsvaret. Deres modstander kommer højst sandsynligt kun til at spille med én decideret angriber, så det burde kunne lykkes dem at dæmme op for 'Gusse'. Han viste dog i semifinalen, at han ikke skal bruge særlig meget plads, så forsvarsspillerne skal være vågne hele tiden. I semifinalen driblede Gustav Midtgaard tre mand og hamrede bolden i mål fra knap 20 meter. Men Gustav har ikke altid haft lige meget tur i den, så måske kunne det være en fordel for Karensmindeskolen, at forsøge at spille med to angribere. Det vil også give 'Gusse' bedre arbejdsbetingelser.

Gustav Midtgaard sender en hilsen efter sin scoring. (Foto: Henrik Schou)
Gustav Midtgaard sender en hilsen efter sin scoring. (Foto: Henrik Schou)

Se også: Sådan gik semifinalerne

Slaget om midtbanen
Men det vigtigste slag vil hverken blive udkæmpet i den ene eller den anden ende af banen. Det bliver slaget om midtbanen, der for alvor kan blive afgørende for kampens udfald. Hvem lykkes med at tage styringen i maskinrummet, og hvem kan dermed servicere sine offensive spillere bedst muligt?

Her bliver Mathias 'Gårdejeren' Virkelyst fra Borupgårdskolen og Casper Henriksen fra Karensmindeskolen to af de spillere, man bør holde øje med. De er hver især midtbaneslidere for deres hold og har en fantastisk evne til at arbejde begge veje i banen. De er begge dygtige boldspillere med et godt blik for medspillerne. 'Gårdejeren' sikrede sig også rollen som matchvinder i semifinalen, da han smukt sendte et direkte frispark fra kanten af feltet i nettet efter at have spottet et hul i muren.

Mathias 'Gårdejeren' Virkelyst er en vigtig brik for Borupgårdskolen. (Foto: Henrik Schou)
Mathias 'Gårdejeren' Virkelyst er en vigtig brik for Borupgårdskolen. (Foto: Henrik Schou)

Se også: Se alle tv-klip fra turneringen

Nøgleduellerne

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

'Pandebåndet' skal lukke ned for Borupgårdskolens topscorer Jakob Thorup, som er en farlig herre.
Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Oliver Gerhardt skal lukke 'Gusse' ned og dermed sørge for, at Karensmindeskolens farligste mand ikke kommer til de store chancer.
Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Hver især vigtige for deres hold og kommer til at udkæmpe slaget om midtbanen.

1 af 2 'Gårdejeren' sparkede finalepladsen hjem til Borupgårdskolen. (Foto: Henrik Schou)
2 af 2 Karensmindeskolen er klar til finalen efter en dramatisk semifinale. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere