TV: Bording er klar - er du?

Bustur: Festglade tager de turen til Farum - se hvordan de blev sendt afsted

Et flot skilt til ære for pigerne. (Foto: Brian Brodersen)
Et flot skilt til ære for pigerne. (Foto: Brian Brodersen)

Byen er på den anden ende. Simpelthen. Alle kender Bording-pigerne. Skolens fodbold-tøser.

Det er over det hele
Ved tanken ved de det, hos bageren ved de det, og i Fakta er der sat avisklip op om det. Ligegyldigt hvem man møder ude i byen, så ved Bordings befolkning, at Bording Skoles piger i morgen spiller finale i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Enten har folk børn på skolen, og ellers kender de nogen, som kender nogen, der har børn, der skal med. Alle skal se kampen i morgen direkte på TV2 fra 12.55.

Se også: Tilmeld dig finale-eventet på Facebook

I Fakta hænger der flag og siden med holdet i finaletillægget i Ekstra Bladet hænger ude foran butikken. De lover at sælge hele det ekstra store oplæg af Ekstra Bladet, som de har fået i dagens anledning, og aviserne ligger da også ved kassen.

Hos bageren er der godt gang i butikken, og her ærger de sig meget over, at de ikke kan se kampen i morgen, da de jo skal passe butikken, men de har valgt at sponsorere 480 chokolade muffins til samtlige af skolens elever og lærere i morgen. De har oveni fået et hav af bestillinger af deres sandwich, som rigtig mange af skolens elever skal have med som madpakke. Og bagerne ved godt, hvem Bordings store profiler er - nemlig Karen og Sara Holmgaard.

- Vi er meget stolte af vores piger og glæder os til i morgen, siger ekspedienten inde hos bageren og følger op med:

- Det giver byen et sammenhold på en eller anden måde.

Lige i det øjeblik kommer en forældre ind til bageren og bestiller endnu en madpakke til i morgen, og hun siger:

- Jamen det bringer jo Bording på landkortet.

Se også: KOMMENTAR: Fremragende arbejde i talentfabrikken

Og mens det sumrer i byen, er der fuld gang i alle elever på skolen.

Se pigerne starte busturen:

På skolen er intet normalt
Hvilke lærere skal med i morgen? Hvem koordinerer hvad? Hvilke elever skal med? Og hvad skal resten lave?

Spørgsmålene er mange på skolen.

Alle elever fra 3. klasse og opefter har fået tilbuddet om at komme med til Farum, og hele 345 elever skal smides ind i syv busser, som er sponsoreret af Ikast/Bording Kommune. I alt kommer turen der over til at koste omkring 60.000 kr.

Til de elever, der ikke kan komme med, skal alle mødes i SFO'en, når pigerne skal spille og se kampen på storskærm.
Haribo forkæler tilskuerne

Alle klasser har brugt meget tid på at lave bannere. Og i 5. klasse har de lavet deres egen fodboldbane med computerstyrede spillere og tilskuere, som råber ”KOM SÅ BORDING”. Skolen er nærmest ramt af fodboldfeber og har været det de seneste to uger, fortæller lærerne.

Da bussen ankom for at hente holdet, stod en del af skolen med flag og bannere og vinkede deres lokale helte farvel - eller mere på gensyn. Et syn, der endnu en gang tydeliggjorde, at denne finaleplads betyder meget. Ikke bare for pigerne, men også for skolen og endda for hele byen.

1 af 3
2 af 3
3 af 3 Et flot skilt til ære for pigerne. (Foto: Brian Brodersen)