Hjem som dronninger

Ren skolefest: Med venner og veninder som støtter fik Signe Hauge og co. guldet til Bording

Signe kunne løfte armene i triumf - forrygende kamp af hende på midten. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Signe kunne løfte armene i triumf - forrygende kamp af hende på midten. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

De velspillende Bording-tøser havde taget turen til Farum fra det midtjyske i bus. En tur, de brugte på at komme i den helt rigtige finale-stemning.

Hør selv:

De ville krones i Farum. Og det blev de med manér. Fra start til slut sad de på spillet mod et godt kæmpende hold fra Skolen på Herredsåsen.

Se også: TV: Vil krones i finalen

- Det er fantastisk at vinde, men vi havde regnet med en sejr, forklarede anfører Signe Hauge midt i jublen.

- Vi er bare så gode.

Super opbakning
Det kan man ikke rigtig argumentere imod. Bording-tøserne styrede slaget i Farum og blev til ægte fodbold-dronninger. De kunne passende have fået kroner ovenpå de guld-parykker, de tog på efter sidste slutfløjt.

Mon ikke de kom hjem til en velkomst af de helt store på skolen - og i hele byen.

Se også: TV: Bording er klar - er du?

De var nemlig helt klar i byen forud for kampen. Det summede af skolefodbold over det hele. Og mange var endda taget med over for at følge pigerne på stadion.

- Det er så fedt, at de har taget turen hele vejen over, sagde forsvarsgeneral Lykke Bang efter kampen, hvor de blev båret flot frem af de mange fremmødte fans.