Klar til at tordne

En på snuden: Til en finale er der ikke råd til en sløv start - det ved Bording

På Bording Skole havde de fået fat i Ekstra Bladet - og læste om skolens tordentvillinger. (Foto: Brian Brodersen)
På Bording Skole havde de fået fat i Ekstra Bladet - og læste om skolens tordentvillinger. (Foto: Brian Brodersen)

Holdet fra Midtjylland virker klar til Farum Park onsdag. De har godt nok ikke trænet en eneste gang, siden de vandt semifinalen over Skolen i Midten, men taktisk har de snakket meget sammen og holdt et par møder.

Der det gælder
Rent fodboldmæssigt - teknisk, fysisk og så videre - er de klar.

- Men det vigtigste er, at vi skal være klar oppe i hovederne, slår holdet fast.

Det bliver man hos Bording blandt andet ved at klare et par ritualer eller tre. For eksempel hos tordentvillingerne Karen og Sara Holmgaard.

Sara, som huserer oppe i angrebet og som ifølge hendes træner sagtens kan sparke med begge ben, har dog en ting med venstre, som er hendes bedste.

- Jeg tager altid venstre fodboldstøvle på først, slår hun fast.

Hos tvilling Karen er det så sjovt nok direkte omvendt: Hun er højrefodet, og den støvle skal på først.

Se også: BREAKING: Pigerne vandt over drengene

Til finalen kræver det dog, at alle fire fødder hos tvillingerne er klar.

Byen simre af fodboldliv i disse dage
Især Karen og Sara har nok bemærket, at der i byen er godt gang i snakken, når det gælder finalen i Ekstra Bladet Skolefodbold. De lokale helte er jo med - og det er stort.

Mange har ønsket dem tillykke og tilkendegivet, hvor godt gået det er. På skolen har der været en helt vild god stemning. Eksempelvis da de kom hjem som vindere af semifinalen - da stod hele SFO'en med flag og tog imod dem.

De ser også med på TV2 til finalen - og hepper på deres lokale helte.

Se også: TV: Vil krones i finalen

Karen og Sara er holdets største profiler - og styrkerne ligger ligefor. Eller hvad? Vi hørte tvillingerne selv.

Sara, hvad er Karens tre største styrker?

- Det må være hendes gode dybdebolde, overblik og skud, lød det.

Især det med målfarlighed var Karen enig i - også selvom hendes udgangsposition er på midten.

Karen, hvad er Saras tre største styrker så?

Der var svaret også klart:

- Hendes afslutninger, bevægelse og hovedstød.

Livredder på stregen
Holdet består af meeget mre end de to piger, og både Karen og Sara fremhæver især keeper Liv Bang, som stod en helt fremragende semifinale mod SIM-tøserne. Hun har lukket to mål ind i hele turneringen.

- Men vi er gode overalt på banen, slog tvillingerne fast. Holdets fight og vilje er virkelig godt - og vi hjælper hinanden, som er vigtigt på et hold.

Se også: Har ikke tænkt på skole i dagevis