Fem skarpe: Lær alt om Nordstjernen her

Fra A til Z: Vi stillede dem et par spørgsmål om dem selv - det var ret underholdende

Hvem er holdets...

Vi prøvede at gå lidt nærmere Nordstjerneskolens finalister, hvor titlerne om hinanden fløj rundt i luften. Hvem er hvad hos de gæve vikinger? Det kan du finde ud af her.

Holdets mest negative spiller

Og titlen går til... Tim Møller!

- Han brokker sig over alt. Både at vi skal køre i bus hele vejen til Farum, musikken, temperaturen om det så er inde i bussen eller udenfor, forklarer holdkammeraterne.

Se også: TV: Tim trods kramper: Lader aldrig mit hold i stikken

Når de synes, det er for varmt, synes han, det er for koldt - åbenbart.

I semifinalen gik han ud med krampe, men kom ind igen - holdkammeraterne mente med et smil, det bare var dovenskab.

Holdets ædedolk

Og titlen går til... Casper Larsen aka The Viking Warrior!

Som en anden Asterix ved han godt, hvordan man producer muskler. Med masser af mad - ikke bare én portion, men gerne to og med top på. Efter holdets kvartfinale kørte de over Tyskland, hvor han spiste en stor portion pølsemix og på vej hjem lige tog sig en McD-menu også. Sundt eller ej - han spiser mest på holdet.

Holdets mode freaks

Og titlen går til... Christoffer Marcussen!

Som en anden kvinde skal der være styr på klæderne, når holdets angriber Christoffer Marcussen skal klæde sig på, lød det fra holdet. Det skal ikke bare være det rigtige modetøj - tøjet skal også passe sammen. Når han skal ud og købe tøj, købes der ikke kun én trøje eller bukser. Nej, der købes et helt sæt hver gang.

Holdets dumhed

Og prisen går til... Jeppe Tolbod!

Dumheder kan begås på mange måder. Her er der dog tale om dumheder på en fodboldbane. Sidste år under turneringen modtog han flere gule kort, mens der i år er blevet til et enkelt samt et begået straffespark. Det giver den titel.

Se også: TV: Hunde blev til hvalpe

Holdets pretty boy, tudefjæs, fedterøv og tøs

Vinderen af... Yasin Ates!

Yasin fik en del titler fra de søde holdkammerater. De fleste af dem tildelt med en venlig tanke og et stort smil fra de andre. Men opmærksomhed, det får han, og det gør han med glæde. Charme, selvtillid og lækkert hår er tre principper, han lever efter.

Han piver, når han tackles og prøver altid at forsvare sig, kunne det forstås. Han filmer for meget på fodboldbanen. Og prøver at forklare til alle, at der ikke skal skrives noget dumt om han, som pigerne læser.

I morgen har en flok Frederikshavn-drenge måske noget at modbevise over for holdkammeraterne.