Fra Ekstra Bladet Skolefodbold til VM

Tilbageblik: Eriksen og Jørgensen fortæller

Her ses Christian Eriksen i opgøret mod Irland, hvor han netop har nettet til 3-1. Foto: Lars Poulsen
Her ses Christian Eriksen i opgøret mod Irland, hvor han netop har nettet til 3-1. Foto: Lars Poulsen

Vi har sagt det før, men vi siger det gerne igen. Ekstra Bladet Skolefodbold har leveret stribevis af talenter til herrelandsholdet, og det skal naturligvis ikke gå usagt hen.

Det danske guld
Sommeren 2018 stod i fodboldens tegn, hvor det danske herrelandshold havde kvalificeret sig til VM-slutrunden i Rusland. Her nåede Åge Hareides mandskab frem til ottendedelsfinalen, og med stjerner som Christian Eriksen og Nicolai Jørgensen imponerede landsholdet, selvom den defensive tilgang mødte kritik fra flere kanter.

Men Christian Eriksen og Nicolai Jørgensen har ikke kun haft deres græsgange i Rusland og hos diverse storklubber. De har nemlig også slået deres folder ud i Ekstra Bladet Skolefodbold, og spørger man den danske Tottenham-darling, Christian Eriksen, er det en glædelig tid, han husker tilbage på.

- Jeg kan huske, at vi altid skulle møde Ejby Skole. Det var sjovt at spille skolefodbold. Man fik fri fra skole, det var altid en lille gave, fortæller Christian Eriksen, der tørnede ud for Lillebæltskolen i 2005 og 2006, hvor han lavede stribevis af mål.

En purung Christian Eriksen, der fik overrakt Fair Play-håndklædet tilbage i 2006. Foto: Ekstra Bladet
En purung Christian Eriksen, der fik overrakt Fair Play-håndklædet tilbage i 2006. Foto: Ekstra Bladet

Se også: Find dig selv på YouTube

Mere end fodbold
Men for Nicolai Jørgensens vedkommende var det ikke kun afbrækket fra matematiktimerne, der vakte glæde. Feyenoord-profilen fortæller nemlig til Ekstra Bladet Skolefodbold, at skolefodbolden hjalp ham igennem en svær tid, hvor lysten til at spille fodbold var dalende.

- Det var nogle gode minder, vi havde. Jeg havde et virkeligt sjovt år, og skolefodbold var noget, der gav mig lysten til at spille fodbold igen efter en lidt svær periode, sagde Nicolai Jørgensen, der heldigvis genfandt spillelysten, som han nu nyder godt af i hollandske Feyenoord.

Her ses Nicolai Jørgensen (øverste række, fjerde fra venstre), der spillede for Egeskolen i 2007. Foto: Ekstra Bladet
Her ses Nicolai Jørgensen (øverste række, fjerde fra venstre), der spillede for Egeskolen i 2007. Foto: Ekstra Bladet

Se også: Reglement for Ekstra Bladet Skolefodbold 2018/2019

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere